De midtjyske byggevirksomheder i massiv fremgang

ERHVERV:

Den danske byggebranche har længe set mod lysere tider som følge af øget aktivitet, og det slår nu tydeligt igennem i regnskaberne. Særligt for de midtjyske byggevirksomheder er der fremgang at spore. Her er indtjeningen pr. ansat steget hele 24 pct. på et år. Det viser årets byggeanalyse fra Dansk Byggeri og Deloitte.

- Over en bred kam oplever vi en bygge- og anlægsbranche, der er inde i en særdeles positiv udvikling. Flere virksomheder har overskud, og flere har det over en længere periode. Samtidig er færre virksomheder i fare for at gå konkurs. Forbedringerne er især skabt af en øget efterspørgsel efter nybyggeri fra både privatpersoner og virksomheder, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Andelen af virksomheder, der har overskud, er således steget fra 85 pct. i 2014 til 86 pct. i regnskaberne fra 2015. Andelen af virksomheder, der har haft overskud tre år i træk, er ligeledes steget fra 60 pct. til 64 pct.

- Det er især de helt store og helt små virksomheder, der er blevet bedre til at tjene penge. De store har mulighed for at byde ind på de mest profitable entrepriser, mens de små nyder godt af at være hurtige og fleksible. Derimod er der en midtergruppe, der har sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Her er man nødt til at have ekstra godt fat om projektstyring og rentabilitet, siger Thomas Frommelt.

Ifølge Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, bør bygge- og anlægsbranchen generelt have fokus på at øge rentabiliteten:

- Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet, ligesom branchen er kendetegnet ved en forholdsvis skarp fagopdeling med mange forskellige indgangsvinkler. De udførende virksomheder bør derfor arbejde målrettet på at optimere samarbejdsrelationerne hen over hele værdikæden. Det er en kilde til at øge lønsomheden.

Lars Storr-Hansen er også enig i, at de mellemstore virksomheder står over for en række afgørende strategiske valg:

Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten? Eller vil de specialisere sig yderligere og konkurrere på viden og kompetencer inden for et område? Det er den slags valg, der kommer til at afgøre, hvordan fremtiden ser ud. Alene at konkurrere på prisen er næppe holdbart i længden, siger han.

I alt kunne de midtjyske byggevirksomheder sætte 74.000 kr. i banken pr. ansat i 2015. Det er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 63.000 kr.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
5. juli 2019, 09:00
Sundsøre Festival 2019 afholdes den sidste weekend i juli fra den 26.-27. juli. Det bliver et par dage fyldt med musik.
22. juli 2019, 09:00
Lørdag den 17. august 2019 fylder Thise Friskole 40 år, og det skal fejres med en dag fyldt med aktiviteter.
24. juni 2019, 15:00
Musikmejeriet præsenterer en festival for alle - Den Rådne Banan Festival 2019.
10. juli 2019, 13:00
Skive Kommune i fuld gang med at undersøge mulighederne for salg af plakaten ´Du ved, du er fra SKIVEegnen, når ...´

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring