Brugernes favorit: Cykelpartner.dk løber med sejren

Foto: FDIH/Jeppe Vejlø ved fotoet
ERHVERV:

Onsdag var der prisfest i Tivoli Hotel og Congress Center, hvor FDIH fejrede stærke og passionerede e-handlere. Hele 12 priser skulle uddeles, og i opløbet om at blive Brugernes Favorit kunne Cykelpartner endnu engang løbe med sejren for andet år i træk.

”Vi er utrolig stolte og glade for denne anerkendelse” udtaler stifter og indehaver Michael Givskov og fortsætter ”Vores førsteprioritet er altid kunderne, uden dem har vi ikke en forretning, og det er et kæmpe skulderklap til hele teamet bag Cykelpartner, der hver dag kæmper for at give kunderne den bedste oplevelse, når de handler hos os”.

Prisen som Brugernes Favorit er tildelt på baggrund af en 360 graders vurdering af hele oplevelsen, når man handler ved webshoppen; dette gælder både før, under og efter købet. Således er de brugervalgte shops blandt andet blevet testet på synlighed på google, produktsøgning, konverteringsflow, troværdighed og kundeservice.

Udvikler Søren Sieg Jensen udtaler "Vi var oppe mod et virkelig stærkt felt, og vi er absolut ikke kommet sovende til prisen. Det sidste år har vi lanceret nyt design, udvidet vores support-tider og givet kunderne mulighed for, at de kan bestille helt frem til klokken 18 i hverdagene og stadigvæk modtage deres pakke dagen efter".

FDIH's jury har tydeligvis bidt mærke i Cykelpartners store indsats, deres begrundelse lød nemlig således; ”Vinderen af Brugernes Favorit for andet år i træk bliver Cykelpartner.dk, der performede bedst både før, under og efter køb med overbevisende resultater.

Især synligheden på Google, et konverteringsflow over middel, hurtig og tilfredsstillende kundeservice, samt den hurtigste levering af pakker afgør, at de i 2016 kan kalde sig Brugernes favorit for 2. år i træk”.

Prisen som Brugernes Favorit er særligt eftertragtet, da en finaleplads afhænger af kundernes stemmer, og Thore Fogh Johansen fra UserTribe der overrakte prisen til Cykelpartner, udtalte også, at dette var aftenens vigtigste og mest præstigefyldte pris.

Cykelpartner er beliggende i Jebjerg, der ligger nord for Skive, og de beskæftiger i dag 32 fuldtidsansatte samt en håndfuld deltidsansatte. Webshoppen har eksisteret siden 2005 og i dag forhandler de mere end 10.000 varenumre.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk