Bruger du Rolex, når du tapper vand?

Foto: Multika
ERHVERV:

De fleste kender nok til den type Rolex, som sidder på håndleddet. Mens de færreste formentlig har hørt om den type Rolex, der sidder på håndvaske. Virksomheden Multika, der ligger i Grønning nord for Skive, er en af de få forhandlere af dette unikke armatur. Indehaver Jan Sørensen fortæller om baggrunden.

- Vi har igennem mange år leveret specialfremstillet inventar til danske hjem, hvor kvaliteten og det unikke er i fokus. Og selvom vi laver alt snedkerarbejdet på vores eget værksted, så er der komponenter, som vi skal købe fra vores levendører, inden vi kan levere det færdige køkken, bad eller andet rum. Og i den forbindelse kom vi, for efterhånden en del år siden, i kontakt med Rolex og fik lov til at forhandle deres amaturer.

Jan Sørensen forklarer videre, at produktionen af Rolex amaturer ikke længere har direkte forbindelse med produktionen af Rolex urerne – og at armaturerne i dag kun findes i et begrænset antal.

Netop det med at skille sig ud og skabe unikke løsninger er Jan Sørensens og Multikas varemærke. Det har gennem tiden blandt andet ført til vedligeholdelsesfri bordplaner, pladsbesparende udtræk til vasketøj, specieldesignede skuffer til bestik og tallerkner samt meget andet. Alt sammen i øvrigt udformet med håndkraft og efter velprøvede snedkertraditioner.

- Vil man gerne skille sig lidt ekstra ud, når man eksempelvis designer sit nye køkken, så kan et af disse armaturer være prikken over i’et. Og prisen er ikke stukket helt af på samme måde som for urerne, oplyser Jan Sørensen afslutningsvist.

Yderligere information om Multika – dansk Køkkensnedkeri
Virksomheden blev etableret i 1986 og designer, producerer og leverer kvalitetsmøbler til alle rum. Alle produkter laves fra bunden efter kundens ønsker og det meste udføres fra adressen i Grønning ved Skive. Multika udvikler flere produkter, der er unikke for markedet. Blandt andet udtræk til vasketøj integreret i skab samt vedligeholdelsesfri træoverflader.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk