43,7 tons foder langes årligt over disken hos Butik Overgaard

Foto: Butik Overgaard
ERHVERV:

Hos Butik Overgaard lidt udenfor Breum har man specialiseret sig i hunde- og kattefoder, der udelukkende består af naturlige produkter.

Det er efterhånden blevet en så stor succes, at der p.t. sælges 57 sække af 15 kilo ugentligt – og salget er stigende. Indehaver Annie Kaagaard Kristensen forklarer baggrunden for succesen:

’Vi oplever tit, at nye kunder har fået os anbefalet, og at mange kunder kommer, hvis deres hund igennem længere tid har døjet med allergi, hårtab eller noget helt tredje’, begynder hun. ’Ofte skyldes problemet forkert foder og her er hovedproblemet foder, der indeholder sojaproteiner. Et af de mere voldsomme eksempler jeg har set, var hunden Freja, der i næsten fem år i større eller mindre grad havde døjet med allergiske reaktioner og hvor utallige dyrlægebesøg, specialkost og medicinering havde været helt uden effekt. Vi anbefalede en anden foder, tobisolie og hvidløgsdråber, og allerede efter få uger var hundens symptomer væk og dens pels begyndt at hele og efter blot 6 uger var hunden så god som ny igen’.

Hun forklarer, at der i meget dyrefoder findes sojaproteiner, som kan give både hormonforstyrrelser, svære allergiske reaktioner samt andre følgesygdomme, og at det var tilfældet med Freja. Det er derfor en god idé at starte med at give hunden et foder uden soja. Samtidig ønsker Annie altid at se dyret, så hun kan vurdere, om det er noget hun mener, hun kan afhjælpe gennem foder og kosttilskud.

Annie Kaagaard Kristensen brænder nemlig for at oplyse/vejlede folk til at vælge de produkter, der er bedst for dyrene. Samtidig giver hendes baggrund som Social & Sundhedsassistent en stor fordel, idet mange symptomer, sygdomme og behandlinger kan sidestilles hos dyr og mennesker. Hun vægter i det hele taget dyrenes sundhedstilstand meget højt. Og derfor handler det lige så meget om at følge op på effekten og ikke ”bare” sælge en pose foder og putte penge i kassen!

Den gode service og passionerede tilgang er også en væsentlig forklaring på, at Annie oplever, at kunder opsøger hende fra hele landet, når de bliver opmærksomme på, hvor vigtig foder er for dyrets trivsel, og der ovenikøbet kan spares mange penge på dyrlægebesøg.

Selvom Frejas tilfælde var særlig slemt, så er det bestemt ikke usædvanligt, at kunderne oplever markante forbedringer for deres kæledyr, når de skifter over til Butik Overgaards produkter. Derfor er der også mange, der skriver positive beskeder på virksomhedens Facebook-side og giver gode anmeldelser.

Baggrundsinfo: Butik Overgaard sælger hunde- og kattefoder af naturlige produkter, samt diverse artikler til hunde og katte. Herudover sælger virksomheden enkelte brugskunstgenstande, der er produceret af udvalgte lokale producenter.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
9. november 2018, 15:00
Gratis lægeskift i forbindelse med at læge Carsten Gundorf lukker praksis
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
26. oktober 2018, 10:00
Skive Kommune ligger nr. 1, når det gælder forebyggelse af indlæggelser af borgere, der modtager hjemmepleje.
14. november 2018, 10:00
Bon Appetit Group A/S tilbagekalder ”Varmrøget laksesalat med perlebyg” og ”Pasta penne røget laks & rucola pesto”, da der er påvist Listeria i varmrøget laks, der indgår i salaterne med specifikke produktionsdatoer.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring