4 arbejdspladser fastholdt trods presset marked

ERHVERV:

Hos firmaet Skive Kran & Transport i Balling, har man for nylig været igennem en af de helt store højsæsoner, nemlig efteråret, hvor mange bådejere skal have deres både op af vandet og i vinterhi.

Derfor har der været ekstra travlt hos firmaet, der foruden indehaveren Poul Silkjær beskæftiger 3 medarbejdere og råder over 4 biler. Dette endda på trods af et meget prispresset marked. Poul Silkjær forklarer:

’Vi oplever, at der efter finanskrisen er kommet et meget stort fokus på priser – i hvert fald i første omgang, når folk leder efter en leverandør. Det betyder, at kunden nogle steder ender med at købe et prisbilligt produkt, men forvente en toplevering. Og det behøver man ikke være forretningsmand for at se, ikke kan hænge sammen i længden. ’

Selvom prisfokusset kan være frustrerende fra tid til anden, glæder Poul Silkjær sig samtidig over, at virksomheden har rigtig mange kunder, der vender tilbage igen og igen. Det tager han som udtryk for, at de fleste kunder godt kan forstå, at den ekstra service de får hos Skive Kran & Transport nu en gang koster ekstra.

Foruden serviceringer af bådejere forår og efterår, arbejder virksomheden med en række andre opgaver, eksempelvis særtransporter, flytning af stålkonstruktioner og firmatransport i ind- og udland.

Skive Kran & Transport er desuden endnu et godt eksempel på en lille virksomhed, der trods svære odds på markedet klarer sig godt og bidrager positivt til beskæftigelsen i lokalområdet.

Bonusinformation om Skive Kran & Transport
Virksomheden blev etableret i 1986 og har dermed eksisteret i 30 år.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk