Charlotte er madmor med ambitioner

Charlottes Filtenborg Jakobsen er kvinden bag Charlottes kødgryder
Foto: Charlottes Kødgryder
Charlottes Filtenborg Jakobsen er kvinden bag Charlottes kødgryder
BYEN:

I mange år har Charlotte Filtenborg Jakobsen haft en drøm om at starte sit eget mad-ud-af-huset-sted. Men hvornår er det lige at tiden er rigtig? Og tør man? Kan jeg mon nu leve af det? Mange spørgsmål trænger sig på, når sådan en drøm skal gå i opfyldelse.

Charlotte har i mange år været pædagog på Resen Skole, men søgte sidste år om orlov. Nu skulle drømmen leves ud.
- Jeg tog springet, modet var der, opbakningen var der, både fra familie, venner og ikke mindst egnen. Det boblede noget i maven da beslutningen endelig var taget. Men jeg har ikke fortrudt én eneste dag. Jeg elsker simpelthen at være med til at gøre mennesker glade, fortæller Charlotte.

"Ih - du er jo ligesom Faster Inger", er en sætning Charlotte har hørt mange gange. Da hun var en lille pige var Faster Inger nemlig kogekone i Åsted forsamlingshus.
- Hun skulle bare vide hvor jeg er i dag, hun har været en stor inspiration til at komme til at leve af at lave mad, smiler Charlotte.

Sommeren 2015 startede Charlotte op hjemme i Junget, og ”Charlottes kødgryder” var en realitet.
- Det var så stort at jeg nu havde mit helt eget sted, og det går jo bare derudaf. Faktisk måtte jeg i december sætte dagens ret på pause for at kunne følge med. Jeg havde aldrig turde drømme om at det så hurtigt ville gå så godt som det gjorde. Men det er jo bare dejligt at så mange mennesker har lyst til at nyde min mad. Jeg er glad helt inden i, jeg har fundet min helt rette hylde-
Jeg nåede heller ikke at lave et menuforslag til nytårsmenuen før jeg også måtte sige stop for bestillinger denne aften.

Charlotte er eneste mand i firmaet, og dermed også alene om alle gryderne. Derfor kan det ind i mellem også være nødvendigt at sige nej til kunderne.
-Jeg vil jo egentlig gerne sige ja til alle der ringer og spørger, og det er svært at sige nej, men jeg vil heller ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derfor måtte jeg sige stop nytårsaften, ellers var det simpelthen blevet noget halvhjertet mad jeg ville levere, fortæller Charlotte.

Hos Charlottes kødgryder kan du både bestille dagens ret, hvis du bare ikke selv orker at lave maden i morgen, men du kan også bestille til den næste store fest. Som noget helt nyt vil der i starten af 2016 også være mulighed for at holde fest i lokaler hos Charlottes kødgryder. Her bliver der plads til 50 gæster
Charlottes kødgryder har som sådan ikke noget menukort. Der er forskellige menuforslag, men intet er fastlagt, for hvis kunderne kommer med en god idé, jamen så skal den da opfyldes. Som udgangspunkt kan alt lade sig gøre slutter Charlotte af.

Se mere om Charlottes kødgryder på hendes facebook side her

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
24. september 2018, 08:00
Den 28. september fejrer Skive Musikskole 50 års jubilæum med masser af gratis eftermiddagskoncerter.
21. september 2018, 16:00
Samlet indsats med fælles sekretariat og involvering af alle interessenter skal koble kommunerne på det jyske motorvejsnet.
21. september 2018, 08:00
Agertoften i Skive står for en renovering af både fortov og kantsten, som sættes i gang af Skive Kommunes folk fra entreprenørgården. Fortovsfliser vil blive udskiftet med nye af samme type som eksisterende

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring