Gør et møbelkup til lagersalg hos Magnus Olesen

Foto: TR Consult
Boligindretning:

Møbelvirksomheden Magnus Olesen A/S i Durup inviterer alle interesserede til lagersalg fredag d. 28. og lørdag d. 29. april. I disse 2 dage vil det være muligt at gøre et godt kup på udvalgte udgåede møbelvarer og demo-modeller.

I forbindelse med Magnus Olesens møbelfabrik i Durup er der lige overfor Dagli’Brugsen en lille bygning, som tidligere husede en lokal sparekasse-filial. Bygningen er normalt tom og skiltet i vinduet annoncerer, at lokalerne kan lejes.

Men i weekenden d. 28. og 29. april åbner Magnus Olesen dørene op til lokalerne, som de har indrettet med et udvalg af møbler i anledningen af deres lagersalg. 

Magnus Olesen er en anerkendt møbelvirksomhed, som udvikler og producerer funktionelle designermøbler af høj kvalitet. Sortimentet af siddemøbler og borde sælges udelukkende til det danske og internationale kontraktmarked – oftest ved projektsalg til den offentlige sektor eller erhverv indenfor Care, Education, Hotel/Konference og Office.

Virksomhedens produktionschef Flemming Thomsen fortæller, hvorfor Magnus Olesen har valgt at afholde lagersalg. Han forklarer: ’Som en del af procedurerne ved projektsalg byder Magnus Olesen typisk ind på et projekt ved at levere prøvemøbler til potentielle kunder. I nogle tilfælde bliver projektet ikke til noget eller ordren går til en anden producent. Herved opstår der over tiden en lagerbeholdning af møbler, som er demo-varer og udstillingsmøbler, som er svære at sælge til vores typiske kontraktkunder.’

Han fortæller videre, at virksomheden nu i stedet vil prøve at afholde et lagersalg for at få ryddet op i lagerbeholdningen af demo-varer, men også i restlageret af fabriksnye, men udgåede møbler.

På lagersalget kan man se og købe et udvalg af designervarer, som hovedsagligt er fabriksnye varer. F.eks. ungdomsmøbler, spiseborde, spisebordsstole i forskellige farver, mødeborde, kantinemøbler og nogle få sofamøbler.      

Flemming Thomsen siger afslutningsvist, at han håber mange har lyst til at kigge forbi lagersalget, hvor der er mulighed for at gøre et godt kup på kvalitetsmøbler, der normalt ikke udbydes til salg.

Lagersalget finder sted på adressen Tønderingvej 10 i Durup fredag d. 28. april kl. 12.00 – 17.00 og lørdag d. 29. april kl. 10.00 – 14.00. Der er mulighed for at betale med kontanter eller via overførsel med MobilePay-appen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
21. november 2018, 13:00
Skive Kommune har udpeget seks lokale virksomheder, der i rollen som ambassadører skal tale på vegne af erhvervslivet
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
21. november 2018, 09:00
Tulip Food Company tilbagekalder færdigretten "Dansk Bøf med kartofler, sauce og bløde løg”.
20. november 2018, 14:00
FN har opstillet 17 verdensmål, som samlet set skal føre til en klode, hvor alle mennesker har mulighed for et godt liv.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring