Varevognens dæk kræver lige så stor opmærksomhed som personbilens

Foto: Continental
Biler:

Varevogne har typisk en højere totalvægt end personbiler. Derfor skal dækkene også være kraftigere. Continental tilbyder tre dækserier, der er udviklet specielt til varevogne

En varevogn bremser og styrer ikke bedre end en personbil. Derfor skal varevognen ligesom personbilen have de dæk, der passer til årstiden og til kørselsbehovet.
- Når vi taler varevogne, er der nok en tendens til, at folk er mindre opmærksomme på dækkene, end hvis det er personbiler. Måske fordi føreren i mange tilfælde ikke selv ejer varevognen. Men sikkerheden er jo lige vigtig uanset biltype og ejerskab, fastslår Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Behov for kraftige dæk
Varevogne har typisk en højere totalvægt end personbiler. Derfor skal dækkene også være kraftigere. Continental tilbyder tre dækserier, der er udviklet specielt til varevogne: ContiVanContact 100, ContiVanContact 200 (sommerdæk) VancoEco (økodæk) og vinterdækket VanContactWinter. Georg Nielsen:
- ContiVanContact 100 er det kraftigste med hensyn til mønsterudformning og dybde. Mønstret er stenafvisende, hvilket er årsagen til en lang levetid også ved kørsel på byggepladser.
- ContiVanContact 200 er lidt finere i mønstret og decideret beregnet til brug på asfalteret vej. Det er et meget støjsvagt dæk og bruges derfor ofte til institutionsbiler og minibusser, siger Georg Nielsen.

VancoEco har en ekstra lav rullemodstand og får derfor bilen til at køre længere på literen og bidrager dermed til et lavere udslip af CO2. Det er typisk fabriksmonteret på varevogne. Trods den lave rullemodstand har VancoEco en kort standselængde, også på våd vej.

Lufttryk skal være højt
- Continentals varevognsdæk kan holde til en større belastning, fordi de er produceret med kraftigere sider og stærkere bæltelag end personvognsdæk, påpeger Georg Nielsen. Og så er de bygget til et højere lufttryk, da det jo er luften, der skal bære den ekstra vægt op til 3,5 tons.

Netop lufttrykket betyder meget og bør have førerens opmærksomhed, bemærker Georg Nielsen, som anbefaler at tjekke det, når man alligevel tanker brændstof. Korrekt lufttryk forlænger dækkets levetid, mindsker forbruget af brændstof og gavner økonomien.
- Så det er ikke bare vigtigt at køre med specifikke varevognsdæk, men også at have det korrekte, høje lufttryk. Kører du med for lidt lufttryk i en varevogn, der er læsset op til 3,5 tons, og du pludselig skal bremse eller undvige, får du alvorlige problemer, fordi bilen i den situation er svær at styre, påpeger Georg Nielsen.

Tjek belastningen
Endnu et punkt, man ifølge Georg Nielsen skal være opmærksom på, når man kører varevogn, er dækkets belastningsindeks.
- Skal du skifte dæk, skal du sikre dig, at dækket både har den rette størrelse og det rette belastningsindeks. Begge dele står på siden af dækket. For eksempel er størrelsen angivet til 235/65/R16, hvorefter der fx står 109/107 R. Koden 109/107 angiver, hvor mange kilo, hvert dæk må bære, og ”R” er koden for den maksimale hastighed, dækket er bygget til. Derfor et det vigtigt at fortsætte med det belastningsindeks, som er angivet på de dæk, som bilen er ”født” med. Er du i tvivl kan du få hjælp hos en forhandler, siger Georg Nielsen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. juli 2019, 09:00
Den 22.-27. juli 2019 er Spøttrup Borg omdannet til et stort middelaldermarked, hvor både danske og udenlandske aktører deltager.
5. juli 2019, 09:00
Sundsøre Festival 2019 afholdes den sidste weekend i juli fra den 26.-27. juli. Det bliver et par dage fyldt med musik.
24. juni 2019, 15:00
Musikmejeriet præsenterer en festival for alle - Den Rådne Banan Festival 2019.
22. juli 2019, 09:00
Lørdag den 17. august 2019 fylder Thise Friskole 40 år, og det skal fejres med en dag fyldt med aktiviteter.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring