Undgå bøder med Fords nye teknologier

Intelligent speed limiter
Foto: Ford
Intelligent speed limiter
Biler:

Med introduktionen af Intelligent Speed Limiter i de nye udgaver af S-MAX og Galaxy giver Ford nu bilisterne en innovativ og sikker måde at overholde fartgrænserne på – og dermed undgå dyre fartbøder. Det nye system holder konstant øje med fartgrænserne og hæver og sænker automatisk den maksimalt tilladte hastighed på fartpiloten. Intelligent Speed Limiter er sammen med Pre-Collision Assist standardudstyr i alle danske udgaver af den nye Ford S-MAX

Rådet for Sikker Trafik kører kampagnen ”Sænk farten – en lille smule”, og det er der gode grunde til. For det første er for højt fart, fx i tæt bebyggede områder, med til at skabe ulykker og gøre ulykker værre. For det andet er det blevet dyrere for bilisterne at blive taget med for høj fart, og politiets nye styrke af effektive fotovogne gør det sværere for fartsyndere at slippe af sted med de potentielt farlige hastigheder.

Ford indfører med introduktionen af de nye udgaver af familiebilerne S-MAX og Galaxy et nyt våben mod fartoverskridelser, som med simpel betjening er perfekt for bilister i en travl hverdag, hvor der er meget andet end bare farten at holde øje med.

Intelligent fartbegrænser følger fartgrænserne ved hjælp af trafikskiltegenkendelse og inputs fra navigationssystemet

Den mest opsigtsvækkende nye teknologi er uden tvivl den intelligente fartbegrænser, ”Intelligent Speed Limiter”. I en tid med stigende færdselsovervågning er det vigtigt at have et øje på fartgrænserne, men da disse konstant ændrer sig undervejs på ruten, og man som fører har mange ting at holde øje med, bruger systemet den velkendte fartbegrænser i kombination med bilens trafikskilte-genkendelsessystem, ”Traffic Sign Recognition” samt eventuel data fra navigationssystemet til at justere fartbegrænserens virkeområde. Systemet virker mellem 30-200 km/t., og det kan indstilles til at tillade en hastighed +/- 10 km/t over/under den tilladte hastighed, som systemet aflæser via skilte eller navigationsdata.

”Som bilist er man ikke altid opmærksom på, at man overskrider hastighedsgrænserne, og af og til opdager man det først, når der dukker en hilsen fra politiet op i posten, eller man bliver trukket ind til siden. Med Intelligent Speed Limiter er Ford med til at højne sikkerheden og fjerne en af stressfaktorerne ved at køre bil, nemlig at man altid skal holde øje med, om man holder sig inden for fartgrænserne,” siger Stefan Kappes, supervisor hos Ford Europas afdeling for aktiv sikkerhed. 

Simpel aktivering via rattet

Når føreren har aktiveret systemet, vil den intelligente fartbegrænser sænke den maksimalt tilladte hastighed, så den tilpasses den på skiltene aflæste hastighed. Hvis man eksempelvis kører med den intelligente fartbegrænser slået til i en zone med 60 km/t, og den pludselig erstattes af en zone med 50 km/t, vil bilen automatisk sænke hastigheds begrænseren til de lovlige 50 km/t. Hvis zonen igen erstattes af en med højere tilladt hastighed, giver systemet føreren mulighed for at hæve farten op til den nye fartgrænse.

Det er simpelt at bruge Fords nye Intelligent Speed Limiter via knapper på rattet. Når systemet er aktiveret, kan man hæve og sænke hastigheden i trin på 5 km/t – op til maksimalt 10 km/t over den aktuelle hastighedsgrænse. Man kan midlertidigt sætte den intelligente fartbegrænser ud af kraft ved at træde hårdt på speederen, hvilket kan være nødvendigt ved overhalinger eller i faresituationer.

Ved kørsel ned ad bakke afgiver systemet desuden en akustisk alarm, hvis man kommer over hastighedsgrænsen, så føreren bliver opmærksom på, at der skal bremses.

Ford Danmark har valgt, at ”Intelligent Speed Limiter” system skal være standard i alle udgaver af både S-MAX & Galaxy– for på én gang at hjælpe bilister med at undgå både irriterende bøder og ikke mindst, potentielt farlige situationer.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. januar 2019, 15:00
Det er nu muligt at få kostvejledning hos klinisk diætist Siw Dalgaard, som har åbnet klinikken proaktiv diætist i Slotsgade i samarbejde med Fit&Sund og Fysioterapeuterne.
18. januar 2019, 08:00
Mads Madsen VVS Engros A/S i Roslev nordvest for Skive har lanceret en webbutik, som giver kunderne en tidsmæssig besparelse på omkring 80% af en gennemsnitlig bestilling.
17. januar 2019, 10:00
SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør.
16. januar 2019, 12:30
Beregninger fra Arbejdstilsynet viser, at arbejdsulykker årligt koster danske virksomheder minimum 5,1 milliarder kroner.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring