Lektiehjælp og samtaletræning for voksne

Uddannelse:

Måske er du én af dem der kan indse, hvor vigtigt det er, at vore flygtninge integreres i det danske samfund. I den forbindelse er tilegnelse af det danske sprog et centralt omdrejningspunkt.

Derfor har Kultur på Tværs bedt Louise Cain fra Dansk Flygtningehjælp om at komme til Skive lørdag den 11. februar kl. 10.00-13.00 for at orientere om, hvordan man som dansker kan være med til at styrke udlændinge og flygtninges danskfærdigheder. Det sker på Skive Bibliotek, og Louise vil bl.a. komme ind på:

  • Hvad dansk er for en størrelse.
  • Hvorfor det ofte tager lang tid at lære vort sprog.
  • Hvordan man taler med en, der ikke taler dansk (endnu).

Kursisterne får på den måde et grundlæggende indblik i når dansk er ens andetsprog, men også i danskuddannelsernes opbygning, og ikke mindst gode råd til samtaletræning.

Kursets form er en blanding af oplæg og samtaler i mindre grupper, og deltagernes erfaringer og spørgsmål er en væsentlig del af kursets indhold. Formålet med kurset er, at styrke deltagernes udgangspunkt for at støtte flygtninge og indvandrere i at lære det danske sprog, som er forudsætningen for at en integration i det danske samfund kan lykkes.

Kurset sætter også fokus på en række emner, som frivillige lektiehjælpere og samtalevenner ofte henvender sig med spørgsmål om. Stig Seidenfaden fra Kultur på Tværs udtaler, at der er en række flygtninge, som gerne vil i kontakt med danskere der vil hjælpe dem med at forbedre deres danskkundskaber.

Hver onsdag arrangerer Kultur på Tværs, en Kultur- og Samtalecafe om eftermiddagen på Skive Bibliotek. Er du interesseret i at deltage i kurset, skal du tilmelde dig til Stig Seidenfaden på mail: stse@skivekommune.dk eller tlf.: 6167 8120.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk