Hugo bruger kræfterne rigtigt

Trav:

Den danske Opdrætningsløbsvinder Come On Hugo leverede en rigtig flot præstation i gårsdagens Breeders Course 3-års løb, hvor den sluttede flot af til tredjeplads i en hastig afslutning.

Der var ifølge hestens træner Bent Svendsen flere positive ting at tage med sig i det videre forløb frem mod sæsonens større opgaver, skriver Claus Juncker.

 - Han er meget mere styrbar nu og bruger sine kræfter rigtigt. Tidligere har han været så gal i opvarmningen og det har kostet lidt på kræfterne til selve løbene.

 - Som han er nu, vil han have fordel af at distancerne i årgangsløbene er lidt længere. Jeg har fidus til, at den vil være endnu bedre i et åbent hovedlag og det vil blive testet i næste start på Sprintermester dagen i Billund.

 - Der her var også et løb han havde fantastisk godt af. Han gik i mål med fuld fart og masser af kræfter i behold, så det vil udvikle ham yderligere. Planen med løbet var også at give ham endnu mere hår på brystet.

Selvom sæsonens to starter endnu ikke har budt på en sejr, frygter Bent Svendsen ikke for hestens status årgangens konge.

 - Den har gået to flotte løb og viser at den kan være med på højeste plan. Vi har i løbet af foråret set flere spændende treårs debutanter, men de har ikke den hårdhed som han har. Endnu mangler jeg at se en seriøs udfordrer til at være årgangens bedste.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk