Hesten i fokus på Skive Trav og Skive Rideklub

Trav:

Oplev den store heste- og familiedag på Skive Trav og Skive Rideklub

I 2015 er det 6. gang, der arrangeres en fælles hestedag i Skive. Det er lokalområdets mange hesteklubber og foreninger, der står bag Hesten i Fokus med ønsket om, at så mange som muligt kan stifte bekendtskab med og komme tæt på de mange forskellige hesteracer, egnen er rig på. Hesten i Fokus afvikles over hele dagen fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Skive Trav og Skive Rideklub vil syde af aktiviteter, åbne stalde og flotte opvisninger.

På Travbanen vil byrådsmedlem Ditte Staun åbne dagen, hvorefter der slippes en flok får løs på travsporet. De skal samles og drives af islænderryttere fra lokalklubben Fjörður. Herefter viser Storå Lam, hvordan deres hunde kan gøre rytterne kunsten efter. Derefter følger der islænderopvisninger af klubberne Fjördur og Hrimfaxa – med bl.a øltölt. Ringridning afholdes for anden gang med deltagelse af alle hesteracer og kåring af vindere i forskellige aldersgrupper. Et galopløb på tværs af hesteracer. Opvisning af minaturehest for lange liner. Team Haffer giver opvisning i præcisionsridning.

I år afvikler Skive Ponytrav deres årlige Jyske Grand Prix i ponytrav og monté på Hesten i fokus dagen. Grand Prixet afvikles om eftermiddagen over 4 afdelinger, hvor man forventer mere end 50 ekvipager til start fra det meste af Jylland. Kuskene fra den nystartede Skive Trav ponyskole vil også være til start og slår på dagen dørene op i ponyskolen. I forbindelse med dagens Ponytrav Grand Prix, vil der være mulighed at spiller på ponyløbene med chance for at vinde fine præmier.

I Skive Travs stalde vil det være muligt at møde nogle af banens travtrænerne og travheste. Og måske få et par staldfiduser til de kommende væddeløb på Skive Trav. Hele dagen er der rig mulighed for, at afprøve den fine legeplads som findes på Skive Trav.

Skive Rideklub byder igen på en række spændende shows og opvisninger i Ridehallerne med både dressur- og springheste, og der vises TREC af bl.a. Lem Ride klub. Der er hestevognskørsel, trække ture. Team Haffer og Hrimfaxa giver også her opvisning. Vi viser Para-dressur (fysioterapeutisk ridning). Pas de deux opvisning, hvor to ryttere rider et dressurprogram spejlvendt af hinanden. Dansk Politihundeforening Kreds 2 giver opvisning med deres hunde. Hele dagen vil der være mulighed for at møde Rideskolens heste og personale, så man kan høre om det at gå på rideskole.

På springbanen vil der igen i år, om formiddagen, blive holdt følskue med forskellige hesteracer. Vi glæder os til at se dommerne kåre de bedste føl, og så vil der også bliver mulighed for at komme forbi og klappe de små føl. Om eftermiddagen arrangeres toppekørsel, hvor forskellige ekvipager med flotte hestevogne konkurrerer om, hvem der med største præcision og fart kan komme gennem årets keglebane.

Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark, Lokalområde Vestjylland afvikler på dagen det årlige shetlænderstævne, hvor børn og voksne konkurrerer på lige fod med deres shetlandsponyer i flere forskellige discipliner. Du kan også deltage med din shetlandspony – hvis du melder dig til stævnet.

I år vil der på travbanen være mulighed for at gøre en god handel på et stort bagagerumsmarked. Ligesom du kan købe hesteudstyr ved Stald D, hos Englyst Rideudstyr og på rideskolen handle hos Skovturstytteren.dk.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
9. november 2018, 15:00
Gratis lægeskift i forbindelse med at læge Carsten Gundorf lukker praksis
29. oktober 2018, 09:00
Onsdag den 31. oktober slår sushi-restauranten SushiMania dørene op i Skive.
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
8. november 2018, 08:00
Orkla Foods Danmark tilbagekalder ymerdrys, øllebrød, rasp og æblekagerasp. Der er risiko for små metalstykker i produktet.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring