Badass tog pynten af Børge

Foto: Gorm Foto
Trav:

Ok Benzin Grand Circle 4 års Championatet Consolation havde en kæmpe stor favorit i Børge, men trav er som bekendt trav, og det endte til slut med en meget overraskende sejr til Badass (Pearsall Hanover).

Birger Jørgensen sendte fra spor 7 Badass til spids i en ret så hård åbning og fik Bastian Olympic med i ryg. Steen Juul kørte tidligt frem med Børge i andet spor og gled til spids efter 800 meters kørsel, og så troede man ellers, at løbet var kørt. Men Børge var måske mærket af den tætte start sidste weekend i Hamborg, for han havde ikke noget svar, da Badass angreb i opløbet, og den Peter Rasmussen-trænede hest vandt sikkert før en godt afsluttende Bastian Olympic og en træt Børge.

Badass har sæsonen igennem været med i flere årgansgløb, men har ofte stoppet op til slut, men denne gang var der ingen slinger i valsen.

Peter Rasmussen fortalte efterfølgende dette til Carsten Bundgaard:

- Vi har ændret en del på træningen siden den sidste start i Aalborg, og det er helt sikkert min datter Stines fortjeneste, som udelukkende har stået for træningen, så tommel op til hende. Birger og mig havde læst programmet inden start, og det kom til at gå ligesom vi håbet med spids og slippe til Børge.

Niels P Toft ejer Badass sammen med Michael Nørgård, og er også opdrætter. Badass´s mor Noomi er søster til kapable heste som Lamott, Karl og Solo Nolo, og linjen virker til bare at levere den ene fine traver efter den anden.  

Dagens øvrige løb:
Liga 4-løbet fik en overraskende vinder i Frantz Präem-trænede Belle Ami Butcher (Timoko) med Ken Ecce i vognen. Belle Ami Butcher sad med som femte hest i inderbanen i det hårde tempo og gik i princippet for fuldt hele vejen, men førende Believe It Or Not kunne ikke holde det høje tempo til mål, og havde ingen svar på Belle Ami Butchers angreb.

Verner Kristensens Aston (Great Challenger) var favorit i Liga 5-løbet og kunne helt efter planen forsvare indersporet til spids med Gordon Dahl i vognen, men udvendigt var Thomas Bonde ikke tilfreds med tempoet bag Alvin Ice, da han trykkede på efter 500 meters kørsel i 1.11-tempo og det kostede en kilometer efter 1.13,5. Med 600 meter til mål var Alvin Ice færdig, mens Aston stadig så stærk ud, og den fine hest vandt ganske let i tiden 1.15,7a/2140m.

Det blev et meget afvekslende løb i DTC´s 3 års serie, hvor der var fire forskellige heste i spids, inden den første omgang var kørt. Da var det Cassiopeia B F, som førte med Cuda Star udvendigt. I andet par udvendig sad Corleone, som angreb i tredje spor på sidste langside, og med i dennes ryg sad Civo Torkdahl (Donato Hanover). Cuda Star tog over, samtidigt med at Corleone tabte travet, men ude i banen angreb Civo Torkdahl stærkt, og Steen Juul kunne kort før mål konstatere, at sejren var hans før en tapper Cudo Star og en forbedret Chaplin.

Efter to afbud var der blot fem heste til start i Delottes Ærespræmieløb, hvor favoritten The Kunst Is Me satte alt over styr med startgalop. C My Photo gled til spids i sin debut, men fik aktionsproblemer i sidste sving, og Ce Hindø (Great Challenger) kunne på sin større rutine tage sig forbi og vinde en sikker sejr efter et løb i vinderhullet kørt af René Kjær. Kaj Jensen træner den fine anpartshest, som er i samme stald som Kriterium Hoppeløbs vinderen C D.

Liga 3-løbet gav en ny overraskelse til V5 spillerne, som efter den fjerde afdeling måtte melde pas, da ingen af de to rækker havde Tchai Bakkely (Andover Andover) på. Kenneth Nielsen fandt tredje par indvendigt undervejs, og havde foran sig Tzar Epice og førende Udessa Degli Dei. Tzar Epice fik problemer med travet i sidste sving og hoppde, og Knud Mønster kørte fair og styrede sin hest ud i banen, hvilket åbnede for Tchai Bakkely, som speedede til en let sejr kørt af Kenneth Nielsen. Per Sørensen ejer og træner vinderen.

Dagens to sidste formløb blev begge vundet fra spids. Første ude var Jane Kristiansens Thunder Mckija, som kørt af Karsten Skygge Andersen blev roet i land til en sikker sejr.

Sidste løb gav sejr til den 13-årige slider Malaco Baunehøj med Mathias Jensen i vognen, som dermed kunne give Mathias en lille trøst efter beskeden om en træls seneskade til hans Uno Baunehøj.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
24. september 2018, 08:00
Den 28. september fejrer Skive Musikskole 50 års jubilæum med masser af gratis eftermiddagskoncerter.
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
20. september 2018, 09:00
En ny tilskudsordning skal hjælpe de små og sjældne arter med at komme nemmere rundt i landskabet.
21. september 2018, 14:00
SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommunes medlemskab af turismepartnerskabet Enjoy Limfjorden betyder, at...

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring