Amalie Bork vinder Grand Circle 4-års hoppechampionat

Foto: Skive Trav
Trav:

Det var en kuskepræstation til fem stjerner, da Morten Friis vandt Grand Circle 4-års Hoppechampionat i Aalborg.

Fra start kørte Friis med midt i banen, og ramte tredje par udvendigt i løbet, hvor Dennis Kristiansen tog spids med April Hydrup, og hurtigt slap til Birger Jørgensen med Alberte Hastrup. I andet par udvendigt sad Angelina med Jeppe Juel.

Med 900 meter hjem lavede Morten Friis et overraskelsesangreb med Amalie Bork, og Jeppe Juel nåede ikke at reagere. Det skaffede Friis et par længders forspring, og ind på lige bane koblede Amalie Bork let greb på Alberte Hastrup, og gik frem til sikker sejr, selv om Angelina angreb godt udvendigt og Aqua De Vie ligeledes angreb godt indvendigt.

Således passerede Amalie Bork millionen i indkørte præmier – en stærk præstation for en 4-årig hoppe, og havde der ikke været en Amulet i årgangen, så havde Amalie Bork naturligvis tjent endnu flere penge.

– Vi har hele tiden vidst, at Amalie Bork var et stort talent. Ja faktisk allerede fra før hun begyndte at starte. Vi har altid gået efter at have en hest, som har tjent over en million, og det har vi nu, sagde en glad amatørtræner, Villy Christensen, efter løbet.

Morten Friis var naturligvis glad som en spillemand efter sejren i Grand Circle 4-års Hoppechampionat, som – endelig – gav Amalie Bork en storløbssejr i denne sæson.

 Ja, jeg kunne godt øjne, at det var en fordel at få Jeppe Juel ned foran mig, og da Steen så tog farten af foran i dødens, så var det med at komme afsted, før Jeppe nåede at opdagede noget. Hun blev lidt uforstående over for det hele, da hun kom langt foran de andre, og det er helt naturligt. Det er bare at lette på hatten over det store arbejde, som Chresten og Villy har gjort med hende, og hun har i hvert fald bevist, at hun ikke bare var et 2-års produkt, fortalte en mudret og meget glad Morten Friis til banereporter Carsten Rabjerg i vindercirklen efter løbet.

Vældig meget dramatik i DTC’s 3-års Serie
Der var masser af dramatik i dagens 9. løb, hvor ubesejrede Basta tog spids for Jeppe Juel, men den galopperede i første sving, og så overtog Michael Lønborg spidsen med toeren fra Grand Circle 3-års Hoppechampionat, Believe It Or Not.

Michael Lønborg fik dæmpet tempoet til det rene ingenting, og det benyttede René Kjær sig af, og sendte ligeledes ubesejrede Baxo Epice i overraskelsesangreb. Det var lige ved at lykkes, men Lønborg fik animeret Believe It Or Not til at sætte forbenene frem, og der skete en påkørsel.

René Kjær blev diskvalificeret med Baxo Epice, som ellers var først i mål, og så gik sejren i stedet til Basta, som gik en forrygende ophentning. Anden blev en meget forbedret Barok for Kasper K. Andersen, og tredje var samme stalds Bella Højgaard for John Friis.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
30. august 2018, 15:00
Haugen-Gruppen A/S tilbagekalder to partier af Cup Noodles Spicy. Producenten har oplyst, at der er risiko for glasstykker i produktet.
22. august 2018, 15:00
I starten af 70’erne drog købmandssønnen fra Brårup, Ole Fly Plejdrup, ud i verden. Nu er han tilbage i spændende og dynamiske rammer med nyåbnet afdeling på Østerbro 7 i Skive.
10. september 2018, 14:00
Skive Sangskriver Festival 2018 afholdes i dagene 18. - 21. september på Kulturhusbåden SVANEN i Skive Havn med besøg af kunstnere og instruktører fra ind- og udland.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring