Ny opfindelse til diabetikeres fødder

Sundhed og velvære:

Dansk opfindelse kan forebygge tryksår under diabetikeres fødder

Videnskabelig test blåtstempler dansk væske-teknologi

Ifølge International Diabetes Federation (www.idf.org ) var der i 2014 i alt 387 millioner mennesker verden over med diabetes - et tal som forventes at stige med til 592 millioner i 2035. Diabetes forårsagede i 2014 ca. 4.9 millioner dødsfald, svarende til at der hvert sekund dør en person af diabetes-relaterede årsager.

I Danmark er der cirka 380.000 diabetikere p.t., og tallet forventes at stige til 650.000 i 2025. Diabetesrelaterede omkostninger i Danmark var i 2014 ca. 31.8 milliarder kroner, og tallet ventes at stige til 60 milliarder kr. i 2025.

Én problemstilling er at sørge for insulin til diabetikere, en anden problemstilling består i at forebygge, at der præventivt ikke sker sårdannelse under fødderne. I senstadierne af diabetes er sådanne sår forbundet med en meget stor risiko for amputationer, da sårene heler dårligt. Tal fra International Consensus on the Diabetic Foot viser at 80%-85% af alle fod-amputationer oprinder fra sårdannelser. I Danmark har 25% af patienterne komplicerede følgesygdomme som blindhed og amputationer, og tegner sig for ca. 60% af de samlede omkostninger på 31.8 milliarder kr.

Tal fra Storbritannien viser, at cirka 15% af alle diabetikere som gennemsnit er i akut fare for at udvikle sår under deres fødder - som er uhyre svære at hele grundet bl.a. sukkerindholdet i blodet.

Som det eneste firma nogensinde i verden har et dansk firma nu fået videnskabeligt bevis for, at et specielt indlæg med flydende væske kan forebygge sårdannelse   - og dermed risikoen for senere amputationer - under fødderne på diabetikere.

Den videnskabelige test på diabetikere er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”British Journal of Diabetes and Vascular Disease”.

Den cirkulerende væske i indlægget bevæger fodens små interne muskler. Herved forbedres venepumpefunktionen, hvorved blodets tilbageløb fra foden animeres. Ligeledes forbedres trykfordelingen, da væsken hele tiden "skubber" kroppens vægt rundt på føddernes vægtbærende areal, såkaldte "peak-pressures" reduceres. Det er ofte dem, der forårsager sårdannelser.

”Efter mange års arbejde har vi opbygget en helt særegen kompetence indenfor gel, og vi har allerede nye prototyper klar, som sågar kan forbedre den trykaflastende egenskab betydeligt”, oplyser ProBody Medical.

Indlæggene produceres i Tyskland i.h.t. ISO 9000 normer og er CE-mærkede som Medicinsk Udstyr Klasse 1. Ligeledes foreligger europæisk og amerikansk patent. De fås i Danmark hos Apotekerne.

Vi står selvsagt til rådighed med yderligere oplysninger og dokumentation.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk