Louis Nielsen dobler op på Skive

Chefoptiker og indehaver af Louis Nielsen i Skive tror på byens handelsliv, så nu fordobler han sin butiks størrelse.
Foto: Louis Nielsen
Chefoptiker og indehaver af Louis Nielsen i Skive tror på byens handelsliv, så nu fordobler han sin butiks størrelse.
Sundhed og velvære:

Butiksdød er et tema, der efterhånden er kendt for de fleste skibonitter – det er nemlig et begreb, der ofte er blevet nævn i sammenhæng med Skive som handelsby. Faktisk har såvel lokale politikere som landsdækkende dagblade udtalt sig om, at byen måske endda ikke engang kan kalde sig for en handelsby om blot ti år. Det er dog en sandhed med modifikationer, i hvert fald hvis man spørger chefoptiker og indehaver af Louis Nielsen i Skive, Niels Burchardt. Han kender om nogen til udfordringerne ved at drive en ”god gammeldags” butik uden websalg, men med mursten, husleje og personale.

Niels investerer gladeligt i Skive
Udviklingen til trods – fristes man til at sige – har Niels og teamet i Louis Nielsen Skive over de seneste år oplevet stor vækst i kundetilgangen og efterspørgslen, og det er noget, chefoptikeren nu er nødt til at handle på, sådan helt konkret.

”Vi har oplevet meget stor vækst over de senere år. Derfor er det faktisk nødvendigt for os, at vi nu udvider butikken til stort set dobbelt størrelse og desuden giver den en total opgradering af al interiør, indretning og design,” forklarer han og fortsætter;

”Vi er en selvstændigt drevet specialforretning, som ganske vist fungerer under et landskendt kædenavn, men som jo er en lokal forretning, hvor jeg alene står med de profitgivende ejerandele og dermed det fulde ansvar for at få butikken til fungere i lokalmiljøet.”

Niels Burchardt understreger dermed, at det hele altså ikke er så skidt i Skive, som man ellers kunne fristes til at tro. Tværtimod endda – men det handler dog et stykke henad vejen om at give kunderne det, de vil have.

Selvfølgelig kan Skives detailhandel lykkes
”Naturligvis er detailhandlen udfordret i disse år, særligt lige nu og særligt pga. nye formater som online-handel. Men det er helt misforstået at tro, at tiden for fysiske specialbutikker er ved at slutte. Det handler om, at man giver kunderne den service og de produkter de vil have til en pris, de er villige til at betale. Og selvfølgelig kan det være svært – ellers kunne alle jo blive hovedrige på at åbne den ene butik efter den anden – men det kan godt lade sig gøre,” siger Niels Burchardt, der selv har været selvstændig erhvervsdrivende i Skive i mere end 15 år.

Lad os nu tale pænt om vores by
En ting, der særligt ligger Niels på sinde, er al den negative omtale af Skives handelsliv de senere år. Det mener han kan være med til at forstærke effekten og gøre de dystre spådomme til en selvopfyldende profeti:

”Vi skal ikke omtale vores elskede by så negativt. Skive er en fantastisk dejlig by med vidunderlige mennesker og masser af liv, kreativitet og aktivitet. Derfor må vi også tage ansvar for at tale vores by op. Hvis vi skibonitter ikke taler pænt om det sted, vi selv har valgt at slå os ned, så kan vi jo ikke forvente, at folk udefra skal få lyst til at flytte hertil – og dét er en skam, for jeg elsker vores by.”

En af de første i Norden
Ikke nok med, at Niels og teamets butik bliver en markant nyere, flottere, større og mere moderne udgave af sig selv – det bliver faktisk også en af de allerførste Louis Nielsen-butikker i hele Norden, der får denne slags opgradering. Optikerkæden, der er den største og mest succesfulde af sin slags i Danmark, har nemlig gennem længere tid haft eksperimenteret med én bestemt butik på Købmagergade i København, hvor man har afprøvet nye design- og indretningsideer. Noget, som har vist sig at være særdeles populært hos kunder, patienter og medarbejdere, og Niels’ butik i Skive er således en af de allerførste i kæden til at kopiere denne nye indretningslinje.

”Vi har længe talt om, hvordan det ville give endnu større muligheder, hvis vi udvidede og opgraderede vores butik her i Skive, men det daglige fokus er jo på vores kunder, patienter og medarbejdere, og så prioriterer man naturligvis disse ting højst. Dog er vi nu et sted hen, hvor vi med den beregnede kundetilvækst i vores butik godt kan se, at det faktisk er en nødvendighed for os at gøre noget drastisk med lokalerne. Vi har brug for mere plads til flere mennesker, og samtidig udnytter vi lejligheden til at gøre butikken til en af de allermest moderne Louis Nielsen-butikker i hele landet. Og man kan da ikke undgå at være sådan lidt stolt af, at vi bliver en af de første tre Louis Nielsen-butikker i Danmark, der får lov at vise det nye design frem,” siger den engagerede chefoptiker.

Fakta om Louis Nielsen Skive

  • Butikken på Posthustorvet åbnede i 2002 og bliver nu altså udvidet til næsten dobbelt størrelse.
  • Butikkens team tæller hele 14 medarbejdere.
  • Butikkens nye design og indretning skal give kunder og patienter en endnu mere behagelig atmosfære og samtidig give butikkens medarbejdere nogle endnu mere professionelle rammer at arbejde i.
  • Det er særligt Louis Nielsens sundhedstjek og fokus på forebyggelse af øjensygdomme, der har været med til at gøre butikken populær blandt skibonitterne.
  • I 2018 udgav Louis Nielsen i samarbejde med Dansk Blindesamfund den første rapport herhjemme, der gjorde status over danskernes øjensundhed. Her fremgår det, at mindst 50% af alle synstab faktisk kan undgås blot ved, at folk går regelmæssigt til undersøgelse ved optiker eller øjenlæge.
  • Den nye butik åbner torsdag den 20. juni med masser af fest, farver og skarpe åbningstilbud. Inden da driver Niels og teamet en midlertidig butik i Vestergade.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
4. september 2019, 16:00
Julen er traditionernes fest, og som altid lanceres Aalborg Jule Akvavit med et nyt motiv, der forener dansk håndværk på tværs af kategorier.
7. oktober 2019, 13:00
Hvor går man(d) hen, når livet gør ondt? Frivilligcenter Skive starter et effektivt gruppetilbud kaldet ’Kom Videre Mand’ op. Der er plads til 8 mænd der gerne vil videre i hver gruppe.
3. september 2019, 11:00
Endnu en god grund til at besøge Fur!
15. oktober 2019, 09:00
Torsdag den 17. oktober fra klokken 19.00 - 20.30, afholder Skive Y´s Men´s loppemarked i Spildophallen.

Find virksomhed
Søg her
Dynamic-it
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring