Lær dit barn at cykle i sommerferien

Foto: Dansk Cyklistforbund
Sundhed og velvære:

Cyklen er for de fleste børn det bedste transportmiddel til skole og fritidsaktiviteter. Men familien skal helst bakke op, hvis børnene skal have en tryg og sikker start på livet som cyklist. Sommerferien er som skab til cykeltræning – og til at lære skolevejen rigtig godt at kende.

Næsten hvert andet skolebarn i Danmark cykler til skole. Det er godt for både sundheden og indlæringen – og så giver det børnene en stor bevægelsesfrihed. Men det kræver en indsat fra både familierne og skolerne, hvis så mange børn som muligt, skal have glæde af cyklen i hverdagen.

”De fleste børn er rigtig glade for at cykle og den frihed, det giver dem. Men det er de voksnes ansvar at få børnene godt i gang. Derfor opfordrer vi i Cyklistforbundet alle forældre til at cykeltræne med deres børn og sørge for, at de lærer skolevejen godt at kende sammen med en voksen. Det kan være svært at nå det i en presset hverdag, men sommerferien er en rigtig god lejlighed til at cykle sammen i ro og mag,” fortæller kampagnechef Maria Bech, som bl.a. arbejder med skolekampagnen Alle Børn Cykler.

God start uden trafik

De fleste børn lærer i dag at cykle, inden de når skolealderen. Men uanset alder, er det absolut bedst at starte cykeltræningen på et trafikfrit område. Det kan fx være i en park, et naturområde eller en skolegård. Når barnet har fået styr på cyklen, kan bremse sikkert, se sig tilbage og række hånden ud uden at slingre for meget, så er der mulighed for at begynde trafiktræningen. For der er stor forskel på at kunne cykle og at kunne klare sig i trafikken.

”I sommerferien er trafikken de fleste steder mere rolig. Så hvis jeres barn skal til at cykle til skole efter ferien, er det en fin idé at køre ruten igennem nogle gange i sommerens løb. Børn i indskolingen har ofte behov for at følges med en voksen til skole, men det er alligevel en stor hjælp i familien, hvis I kender skolevejen på cykel, når hverdagens udfordringer sætter ind. Så er der større chance for, at cyklen kommer i brug,” siger kampagnechef Maria Bech.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
19. september 2019, 15:40
Torsdag den 26. september 2019 kl. 17:00 afholdes der borgermøde om planerne og projektet for vindmøller og solceller ved GreenLab Skive.
19. september 2019, 10:00
Skive Kommune og Dansk Byggeri vil arbejde sammen om at gøre servicen og forholdene for de lokale virksomheder endnu bedre.
18. september 2019, 13:00
Veje spærret på grund af kloakarbejde.
4. september 2019, 16:00
Julen er traditionernes fest, og som altid lanceres Aalborg Jule Akvavit med et nyt motiv, der forener dansk håndværk på tværs af kategorier.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring