Datoen for Stafet For Livet 2018 i Skive er klar

Sundhed og velvære:

Stafet For Livet Skive kan allerede nu oplyse at næste års stafet vil blive afholdt i weekenden den 26.-27. maj 2018 med start kl 12.00.

Stafet For Livet er et 24 timers arrangement, hvor der samles penge ind til Kræftens Bekæmpelse, støtter vores mange tidligere og nuværende kræftpatienter, samt deres pårørende.

Ved dette års Stafet For Livet 2017 blev der gået/løbet 25.690 runder, svarende til 17.983 km - og cyklet 3.175 runder, svarende til 7.303 km. Samlet havde stafetten bevæget sig 25.286 km i de 24 timer, som stafetten varede.

Stafet For Livet er ikke som andre motionsløb. Man behøver nemlig slet ikke at kunne løbe, så alle kan være med. Til gengæld varer det 24 timer, hvor holdenes deltagere på skift er på banen. Det symboliserer, at du kæmper 24 timer - som en kræftramt kæmper hele døgnet.

Formålet er gennem deltagelse, at fundraise penge til forskning, forebyggelse og patientstøtte,samt vise støtte og håb til Fighterne og deres pårørende. 

Er du blevet inspireret til at deltage i planlægningen, så ring til Birgit Flæng på mobil 2074 4437 - Der mangles tovholdere i styregruppen til næste års stafet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk