Anderledes træningsstil holder gejsten oppe

Foto: Lise Korsgaard
Sundhed og velvære:

Motions- og træningscentrene rundt om i kommunen bugner i disse måneder, af motiverede skibonitter med et nytårsfortsæt om vægttab og sundere livsstil.

Desværre viser erfaringen at mange falder fra hurtigt, da de mister motivationen.

Det vil Jesper Tandrup og hans makker Steffan Brogaard fra Terminalen Skive gøre op med. Hos Terminalen Skive har man fokus på funktionel træning, som er en kort, intensiv, effektiv og varieret træning, som ruster din krop til hverdagen og livets udfordringer.

- Det handler i høj grad om at man har det sjovt før - under og efter træningen og at man kan se meningen med at være af sted og at træningen har et formål. Ellers mister man motivationen og så stopper det helt naturligt, fortæller Jesper Tandrup, som til daglig arbejder som oversergent på Skive Kaserne og sammen med Steffan Brogaard driver Terminalen i Skive.

Et trygt sted med plads til alle
Terminalen startede i oktober 2016 og ligger på Bilstrupvej 25 i Dalgas. Stedet er bygget til lager tilbage i 50’erne, senere blev det en vognmandsstation, herefter en skaterhal og til sidst en taxaterminal. Heraf navnet til stedet, som i dag tilbyder funktionel træning i et trygt miljø.

- Vi har ingen spejle eller vinduer og uanset hvilket niveau man er på, så træner alle sammen og hjælper hinanden. Det giver gejst og glæde under træningen, fortæller Jesper Tandrup, som både er ejer og træner og tilflytter til Skive for 20 år siden.
Terminalen har brugere fra 17 år og op til den ældste som er 70 år.

Gratis prøvetime
Hvis man har lyst til at prøve kræfter med en anderledes træningsstil, så tilbyder Terminalen Skive løbende gratis introaftener. Næste introtime er torsdag den 25. januar fra 19.15-20.15.

- Kom og vær med i Skives mest effektive og hyggeligste træningscenter, hvor hver enkelt atlet er i fokus uanset højde og drøjde. Man skal ikke være i form for at starte, for hos os kommer man i form ved at starte lyder, opfordringen fra Jesper Tandrup.

Tilmeldingen sker på mail til J.tandrup79@gmail.com

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
19. september 2018, 11:00
Flere erhvervsfolk fra Skive og omegn fik i aftes afprøvet sangtalentet, da sangeren Anders Blichfeldt gæstede Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
19. september 2018, 13:00
Der er tilfredshed i Skive Byråd og hos Danish Crown. Parterne er nået til enighed om en aftale for slagterigrunden. Skive Byråd har i dag godkendt den endelige købsaftale.
19. september 2018, 16:00
I samarbejde med Googles ”Succes Online” afholder SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter igen i år 2 workshops

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring