Skive surfer klar til PWA World Cup i Hvide Sande

Foto: Brian Engblad
SPORT:

Den 27 årige surfer Sebastian Kornum fra Skive Sejlklub melder sig klar, når PWA World Cuppen i Windsurfing Slalom starter i dag i Hvide Sande.

Han vandt bronze ved VM i Windsurf Slalom i netop Hvide Sande, og derfor har han da også et specielt forhold til netop det sted.

- Jeg nyder at sejle i Danmark og jeg er stolt over, at det endnu en gang er lykkes at hente et WM stævne til Danmark og til at vise de andre World Cup sejlere, hvor gode forhold vi har til windsurfing i Danmark, siger Sebastian Kornum.

Han fortæller, at Danmark har et godt ry blandt de internationale sejlere.

- De kan lide at sejle her, blandt andet fordi der er rent og at alt er velorganiseret, påpeger Sebastian Kornum.

Han har haft en fin sæson indtil videre.

- Jeg satser i år på både at sejle Windsurfing Slalom men også foil. Det er gået godt. Jeg ligger nummer otte på verdensranglisten i foil og forventer at ende sæsonen i top 20 på windsurfing slalom. Jeg har haft en fin sæson indtil videre, siger Sebastian Kornum.

Han mener, at stævnet i Danmark kan give ham en lille fordel i forhold til konkurrenterne.

- Hvide Sande er lidt som en "hjemmebane" for mig. Jeg kender det danske kima, kender vandet i Hvide Sande og hvad en sky på himlen betyder for vinden i området. Når man checker vejrudsigterne om aftenen kan man roligt mentalt forberede sig på næste dag og få en god nats søvn. Det er yderst sjældent, at vejret ændrer sig i forhold til prognoserne. Sådan er det ikke alle steder i verden, påpeger, Sebastian Kornum.

Forberedelserne til PWA World Cuppen i Hvide Sande har ikke været optimale for Skive-surferen.

- Jeg har overbelastet mine albuer og døjer med lidt betændelse, og har samtidigt en fodskade. Jeg har trænet for meget op til stævnet men håber, at et par fridage inden starten i dag, får bugt med de sidste skavanker, siger Sebastian Kornum.

Ialt stiller 88 surfere fra 24 nationer op til PWA World Cup, der sejles ved Westwind Nord i Hvide Sande og kører frem til på lørdag. Der er gratis entre til begivenheden.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
18. september 2019, 13:00
Veje spærret på grund af kloakarbejde.
17. september 2019, 15:00
Den 1. oktober starter gruppeforløb for voksne med symptomer på angst og/eller depression.
17. september 2019, 09:00
Falengreen A/S tilbagekalder First Price Ice Tea med Ferskensmag 5x250ml., da der er konstateret vækst af mug/skimmel i dele af partiet.
16. september 2019, 11:00
Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring