Skive Skakklub - Politiken Cup 10. runde 2015

SPORT:

Rasmus Thøgersen (2152) vandt med hvid over Carsten Schmitt, GER (1988). Der skete ikke så meget i partiet før Carsten i slutspillet satte en bonde direkte i slag og derefter mistede endnu en i forsøget på at skabe et angreb, men det blev i stedet Rasmus, som fik et matangreb ind. Dermed sluttede han på 6½ point af 10 mulige, hvilket gav en rating fremgang på 33.Morten Vigh Fabrin (1976) spillede med hvid en meget hurtig remis mod Ole Bøgh Larsen, Helsingør (2177). Når en spiller med så meget i rating er indstillet på en hurtig halv, er det vel bare med at tage imod ratingpointene efter en lang turnering. Morten sluttede på 5½ af 10 og vandt 30 ratingpoint, dermed er han igen over 2000, hvilket han også plejer at være.

Thomas Thybo (1826) spillede remis med hvid mod Hans Frisk, SVE (2013) i et omskifteligt parti, hvor Hans kom klart bedst fra åbningen, mens Thomas senere i partiet misser 27.d6 med klar fordel. Den halve bragte Thomas op på 5 point, hvilket gav 56 point til ratingkontoen.

Lars Foldager Pedersen (1763) kæpede sig til endnu en flot remis mod en klart højere ratet modstander, da han med sort holdt remis mod Jan Mose Nielsen, Taastrup (2029). Undervejs kunne det dog godt være gået galt, og specielt 19.Txb7 ville have været træls for Lars, da det ville føre til et tabt slutspil med en bonde i undervægt. Samlet blev det til 5 point, hvilket løftede ratingtallet med hele 78 point

I alt bragte de fire 197 ratingpoint med til Skive. Det må vel siges at være godkendt. ;)

Hele 10 spillere nåede op på 8 point. Af dem havde GM Markus Ragger, AUT (2688) bedst korrektion, så han vandt turneringen via 6 sejre (heraf de 5 første runder) og 4 remiser.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk