Beach Handball på Salling Beach Arena i Roslev

SPORT:

Salling Beach Arena er vært for Rødbillet Beach Tour 2017, når touren afvikler et af sine seks kvalifikationsstævner i weekenden den 10. og 11. juni 

I Roslev er man stolte over at være vært for den årlige Beach Handball tour, som Dansk Håndbold Forbund (DHF) årligt afholder hen over sommeren. I alt er der seks kvalifikationsstævner inden finalen den 17. juni, som afholdes i Kerteminde.

Træner for Beach Handball i Roslev, Mads Wiene fortæller:
- Der er måske ikke så mange i vores lokalområde, der ved det, men vi har faktisk et af de eneste anlæg i Danmark med seks permanente baner til Beach Handball i Roslev. Anlægget blev etableret for fire år siden under navnet Salling Beach Arena. Vi træner hver torsdag, hvor vi har spillere på banerne i stort set alle aldersgrupper fra seks år og opefter.

Mads Wiene er én af de lokale ildsjæle, der brænder for at udbrede kendskabet til sporten. Han har selv tidligere været spiller, træner, samt breddekonsulent under Dansk Håndbold Forbund. Men særligt Beach Handball har hans interesse. Derfor tog han initiativ til at få etableret et lokalt anlæg og gik til bestyrelsen for Salling Hallerne, som var med på idéen og Salling Beach Arena blev en realitet.  

Udover DHF's kvalifikationsstævne den 11. juni afholder Jysk Håndbold Forbund, Kreds 2 også Beachstævne både lørdag den 10. juni og søndag den 11. juni for alle hold lige fra U8 – U18 samt senior og oldies.

Mads Wiene håber på solskin og mange tilskuere på Salling Beach Arena både lørdag og søndag.
- Selvom man ikke kender sporten i forvejen, kan man sagtens få sig en på opleveren. Reglerne og banen er en smule anderledes end man kender det fra traditionel håndbold. Men til gengæld er Beach Handball en både sjov og spændende sport, så jeg garanterer, at underholdningen er i orden. Vi håber derfor, at der kommer mange og hepper på de lokale spillere, udtaler Mads Wiene.

Udover at man i Roslev og HRH 74 synes det er spændende med både Beachstævnet og Rødbillet Beach Handball Tour, har Skive Kommunes RENT LIV-pulje valgt at støtte stævnerne, som afholdes weekenden den 10.-11. juni 2017.

Lørdag spiller U8, U10, U12 og U14 spillerne.  

Søndag spiller U16, U18, Bredde senior og Oldies.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk