Ugler skal bekæmpe rotterne i Skive

Servicemeddelelser:
I Skive kommunes rottehandleplan er der sat fokus på giftfri rottebekæmpelse , og der
er blevet sat et projekt i gang, der om handler ”natuglekasser”.
 
Formålet med projektet er, at man kan bruge naturen til at reducere rotte- og musebestanden, da natuglers føde består af f.eks. mus og rotter. Der er indkøbt 50 stk. natuglekasser, som er blevet produceret af ”Thorum håndværker laug”. Kasserne sættes
op i nøje udvalgte områder, som Dansk Ornitologisk Forening har udpeget. Skive Kommunes Park og Vej står for opsætning af kasserne.Kasserne vil blive tilset hvert år, og der vil blive holdt øje med om kasserne bliver beboet.
 
Natuglen er kendt for sin uhyggelige melankolske tuden. Fuglen er 38 cm, vejer 300-550 gram (han)/350-700 gram (hun) og har et vingefang på ca. 100 cm, og findes i en rødlig og en grålig fjerdragt. Den er vores mest almindelige ugle og findes derfor i alle egne af Danmark, dog fåtallig i Vestjylland.
 
Natuglen er i Danmark hele året, og kan høres tude året rundt med undtagelse af perioden maj-juli. Føden består af mus, rotter og enkelte småfugle. Natugler bygger ikke rede og er således afhængige af hule træer eller kasser. Allerede i januar/februar finder natuglen sin mage og et egnet redested, og den lægger i marts typisk 3-5 næsten kuglerunde hvide æg.
 
Natuglekasserne vil blive sat op i december måned, så kasserne er indflytningsklar til januar/februar.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk