Politiet i landsdækkende indsats mod højresvingsulykker

Politi og retten:

I disse uger er der fokus på at undgå højresvingsulykker i trafikken, og politiet gennemfører i den forbindelse en landsdækkende kontrol fra den 25.-31. maj.

Politiets indsats støtter op om den landsdækkende kampagne for at undgå højresvingsulykker, der gennemføres i 2015. Kampagnen er udviklet i et samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik og Trafikstyrelsen.

Undersøgelser viser et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i perioden 2000-2014. På trods af det udgør højresvingende lastbiler fortsat en vis risiko for cyklisterne i trafikken. Uheld, hvor en højresvingende chauffør overser en cyklist, er ofte voldsomme og med tragisk udgang. Det kræver stor opmærksomhed fra både lastbilchaufførens og cyklistens side at undgå højresvingsulykker.

Gode råd til cyklisten:

  • Hold øje med højresvingende lastbiler, når du nærmer dig et kryds
  • Kør først frem, når du har sikret dig, at lastbilen holder stille
  • Hvis du ikke er sikker på at lastbilen holder tilbage, så stop selv
  • Det farligste sted at være for dig er tæt på lastbilens forhjul lige, når den skal svinge. Hold derfor afstand til forhjulet

Gode råd til lastbilchaufføren:

  • Indstil dine spejle korrekt: Lastbilen må fylde max 1 cm i spejlet
  • Hold spejle og ruder rene
  • Fjern alle genstande, der tager udsyn fra ruderne (skærme, gardiner, vimpler)
  • Hav fuld opmærksomhed på trafikken, når du skal svinge
  • Vær særligt opmærksom på, at der ikke er cyklister omkring dit højre forhjul lige før, du svinger

Øget fokus på problemet, forebyggende indsatser i form af kampagner og koordinerende samarbejde mellem myndigheder, indretning af veje og kryds samt politiets indsats er nogle af de faktorer, der har betydning for faldet i højresvingsulykker.

En indsats for at undgå højresvingsulykker er oftest forebyggende, og politiet kontrollerer i denne landsdækkende indsats bl.a. lastbilchaufførernes udsyn og indstillingen af lastbilernes spejle.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk