Ny betydning: Det skal du gøre, når sirenerne hyler

Foto: Rigspolitiet
Politi og retten:

Du kender primært sirenerne fra den årlige test i begyndelsen af maj – og de fleste ved godt, at de kun hyler, når der er fare på færde. Men hvad betyder sirenevarslet mere præcist?

Indtil nu har sirenerne betydet, at man skulle gå inden døre, lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg og søge information hos DR eller TV2. Det bliver ændret nu. Fra og med i dag betyder sirenerne:

Gå ind og søg information hos DR eller TV 2

Enklere budskab
Der er flere årsager til, at betydningen af sirenesignalet opdateres. Hovedårsagen er, at budskabet bliver enklere og nemmere at huske. Og så har delen om ventilationsanlæggene givet anledning til forvirring i årenes løb.

- Sirenevarsling er en af vores muligheder for hurtigt at oplyse befolkningen om, at der sker noget ekstraordinært, og at de bør holde sig orienteret og følge myndighedernes anvisninger. Jo enklere betydningen af signalet er, jo større er chancen for, at folk gør det rigtige, hvis de hører sirenerne, siger vicepolitiinspektør Per Jensen fra Rigspolitiet.

Specifikke anvisninger i beredskabsmeddelelser
Sirenerne kan anvendes i situationer, hvor der er akut livsfare for et større antal mennesker. Hvis sirenerne tages i brug, udsender myndighederne altid i umiddelbar forlængelse en beredskabsmeddelelse via bl.a. DR og TV2 med information om, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation.

Baggrund
Danmarks nuværende elektroniske varslingssirener blev implementeret i starten af 1990’erne. Det tidligere system var bl.a. sat i verden for at kunne varsle for luftangreb. Det nuværende system bruges ved større kriser og katastrofer, hvor der kan være umiddelbar livsfare.

Sirenevarsling og beredskabsmeddelelser indgår i den vifte af værktøjer, myndighederne kan tage i brug for at advare befolkningen. Andre kommunikationskanaler er hjemmesider, sociale medier, pressen, app’en Mobilvarsling, politiets højttalervogne og – i særlige tilfælde – at gå fra dør til dør.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
9. december 2019, 10:00
Forventes at ankomme til Skive Havn, sejlende under tysk flag, tirsdag morgen den 10. december kl. 07:00
9. december 2019, 11:00
Joan Sunesen er receptionist hos Thy-Mors Energi. Hun er også en aktiv arbejdsmiljørepræsentant i virksomheden.
1. november 2019, 08:00
Traditionen tro, afholdes der mange julemarkeder på Skiveegnen. Se listen over julemarkeder her.
30. oktober 2019, 09:00
Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Per Lunde Lauridsen som ny chef for Museum Salling.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring