Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser tricktyv

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Politi og retten:

Midt- og Vestjyllands Politi har brug for borgernes hjælp til genkendelse af en mand, der er mistænkt for at stå bag flere sager med tricktyveri af betalingskort, hvor der efterfølgende er sket misbrug af kortene.

Gerningsmandens fremgangsmåde er at aflure kortets pinkode, mens kunden betaler i butikken, hvorefter gerningsmanden tager kontakt til den forurettede på et parkeringsområde. Her afleder gerningsmanden den pågældendes opmærksomhed ved at spørge om vej eller forvirre ved at vifte med et landkort. 

I den forbindelse stjæler han eller en medskyldig betalingskortet fra forurettedes bil. Politiet vurderer derfor, at minimum to gerningsmænd er involveret i tricktyveriet.

Politiet har flere billeder af den mistænkte fra forskellige sager. Den afbillede gerningsmand vurderes ud fra yderligere fotos at have forøvet lignende tricktyverier i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland.

Signalement:
Mand, udenlandsk af udseende, ca. 50 år, omkring 175 cm høj, almindelig af bygning, taler gebrokkent engelsk. I flere tilfælde er han set i forbindelse med et udenlandsk registreret køretøj.

Har du informationer i sagen?
Politiet har brug for at få et overblik over, hvor manden og hans hjælper(e) har huseret. Hvis borgerne har set denne mand eller har andre oplysninger i sagen, så ret henvendelse til politiets servicecenter på 114 eller send en mail til mvjyl@politi.dk. Oplys gerne, hvilket af de nummererede billeder du har genkendt manden ud fra. 

Kontaktoplysninger
Pressen kan kontakte vicepolitiinspektør Kell Svenningsen for yderligere oplysninger om sagen på telefonnummer: 72 58 28 52

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. september 2018, 16:00
I skrivende stund er der seks lokale erhvervsnetværk, som alle ligger i Salling.
17. september 2018, 14:00
Torsdag den 4. oktober kan du møde ski-entusiasten Thomas Uhrskov i Viborg.
18. september 2018, 10:00
Østergade i Rødding fra Stationsvej til krydset Frilandsvej/Østergade/Borgergade og Skolevej fra Østergade til Kornvænget er midlertidig afspærret fra fredag.
17. september 2018, 11:00
Viborg-løberen vandt for anden gang DM i halvmaraton, men det blev en tæt dyst med Peter Glans og Andreas Lommer.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring