Undgå at blive snydt for dine fradrag

Penge og økonomi:

Skats hjemmeside gløder. Det er nemlig lige nu tid til, at danskerne får adgang til deres årsopgørelser i skattemappen. Mange venter derfor i spænding på at finde ud af, om de har betalt for lidt i skat, eller om de skal have penge tilbage.

Men i disse moderne tider foregår langt de fleste indberetninger til Skat automatisk. Og derfor glemmer mange, at der er en del fradrag, som man selv skal indberette manuelt, hvis årsopgørelsen skal være korrekt.

Faktisk er det ifølge Skat kun 20% af danskerne, der har rettelser til deres årsopgørelser. Det skyldes selvfølgelig, at mange af de automatiske indberetninger gør, at årsopgørelserne er rigtige, men det kan også være fordi, en del borgere ikke husker at udnytte alle deres skattefradrag.

”Som privatperson skal man huske, at man faktisk selv har pligt til at gennemgå, at de automatiske indberetninger, der er lavet, er korrekte, og her kan man jo samtidigt ligeså godt huske at tjekke, at man har fået alle fradrag med. Alligevel hører vi tit om folk, der glemmer økonomiske forhold som transport, brug af håndværkere osv.”, siger Morten Hagerup, Senior Partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Skive.

Ny online test gør det nemt at se, om du har husket dine fradrag

Rådgivnings- og revisionsvirksomhed, BDO, der er lokalt til stede i Skive, har netop udviklet en online test, hvor du nemt kan få et overblik over 12 fradragsmuligheder, som danskerne ofte glemmer.

”Vi har lavet fradragstesten for at hjælpe danskerne med at undgå, at de betaler mere i skat, end de reelt er forpligtet til. Med fradragstesten kan folk nemt og hurtigt se, om de går glip af fradrag. ”, fortæller Morten Hagerup.

Testen er gratis og kan findes her

Hvis man efterfølgende finder ud af, at man er eller har været berettiget til fradrag, som man ikke har fået indberettet, så er det heldigvis ikke nogen katastrofe. ”Man kan rette i sine årsopgørelser tilbage til 2012 i TastSelv. Så hvis man spotter nogle områder i testen, man ikke har fået fradrag for, så kan der være god økonomi i at gennemgå tallene - også selvom de ikke lige er fra 2015”, afslutter Morten Hagerup fra BDO i Skive.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. januar 2019, 15:00
Det er nu muligt at få kostvejledning hos klinisk diætist Siw Dalgaard, som har åbnet klinikken proaktiv diætist i Slotsgade i samarbejde med Fit&Sund og Fysioterapeuterne.
17. januar 2019, 10:00
SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør.
17. januar 2019, 08:00
Vil du høre mere om, hvad pseudoarbejde er, og hvordan vi slipper af med det?
18. januar 2019, 08:00
Mads Madsen VVS Engros A/S i Roslev nordvest for Skive har lanceret en webbutik, som giver kunderne en tidsmæssig besparelse på omkring 80% af en gennemsnitlig bestilling.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring