Spar Nord: Rekordresultat på 929 millioner kroner

Adm. dir. i Spar Nord Lasse Nyby
Foto: Spar Nord
Adm. dir. i Spar Nord Lasse Nyby
Penge og økonomi:

Spar Nords regnskab for perioden første til tredje kvartal viser et rekordresultat på 929 millioner kroner før skat. Det er en fremgang på 22 procent sammenlignet med samme periode sidste år og svarer til en årlig egenkapitalforretning før skat på 17,1 procent.

Rekordresultatet skyldes blandt andet, at Spar Nord i første kvartal fik en gevinst ved salget af aktierne i Nørresundby Bank. Dertil kommer en ekstraordinær høj aktivitet på bolig- og formueområdet i første og andet kvartal, mens efterspørgslen i tredje kvartal har været mere afdæmpet.

- Samlet set er det et ganske tilfredsstillende resultat for årets første tre kvartaler. Ikke kun fordi resultatet er det bedste i Spar Nords historie, men også fordi vi sammenlignet med andre banker har været i stand til at forrente aktionærernes penge på fornuftig vis, siger administrerende direktør i Spar Nord Lasse Nyby.

- I tredje kvartal har efterspørgslen på bolig- og formueområdet imidlertid stabiliseret sig på et lidt lavere niveau, og sammen med det meget lave renteniveau betyder det, at vores indtægter falder i forhold til de seneste kvartalers meget flotte niveauer, fortsætter han.

Selv om tredje kvartal generelt bød på et lavere aktivitetsniveau, så hæfter Lasse Nyby sig ved, at Spar Nords bankudlån steg i tredje kvartal og dermed bryder tendensen til faldende bankudlån i første og andet kvartal.

Nedskrivninger lavere end ventet

Spar Nords nedskrivninger i årets første tre kvartaler lander på 240 millioner kroner svarende til en nedskrivningsprocent på 0,64 p.a. I samme periode sidste år lød nedskrivningerne på 288 millioner kroner, og faldet på 17 procent er ifølge Lasse Nyby bedre end ventet.

- Nedskrivningerne udvikler sig bedre, end vi havde forventet ved årets begyndelse, og det skyldes en generel bedring i kundernes kreditværdighed i alle sektorer med undtagelse af landbruget, forklarer Lasse Nyby og tilføjer:

- Og så længe de lave afregningspriser på landbrugsprodukter som svinekød og mælk fortsætter, så forventer vi fortsat et højt nedskrivningsniveau på vores landbrugsengagementer.

Fastholder forventninger

På baggrund af udviklingen i første til tredje kvartal fastholder Spar Nord forventningerne til en basisindtjening før nedskrivninger for hele 2015 i niveauet 1,5 milliarder kroner, ligesom nedskrivningerne for hele året fortsat forventes realiseret i niveauet 300-350 millioner kroner.

- Og eftersom der ikke er udsigt til nogen massiv udlånsvækst eller større opkøbsmuligheder, giver vores nye udbyttepolitik om at udlodde mindst 2/3 af årets nettoresultat fortsat rigtig god mening, lyder det afsluttende fra Lasse Nyby.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
21. november 2018, 13:00
Skive Kommune har udpeget seks lokale virksomheder, der i rollen som ambassadører skal tale på vegne af erhvervslivet
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
21. november 2018, 09:00
Tulip Food Company tilbagekalder færdigretten "Dansk Bøf med kartofler, sauce og bløde løg”.
20. november 2018, 14:00
FN har opstillet 17 verdensmål, som samlet set skal føre til en klode, hvor alle mennesker har mulighed for et godt liv.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring