EnergiMidts navn misbruges af andre firmaer

Penge og økonomi:

Pas på når du køber strøm

Er du blevet kontaktet af nogen, der siger, at de samarbejder med EnergiMidt? I så fald er du ikke den eneste.

EnergiMidts har udsendt en meddelelse om, at deres navn udnyttes ind imellem i nogle energiselskabers jagt på nye kunder, selvom EnergiMidt intet samarbejde har med disse selskaber.

Det skyldes blandt andet, at konkurrencen om kunderne på elmarkedet er hård. Flere af EnergiMidts kunder har oplevet at blive kontaktet af netop selskaber, der giver falske oplysninger, som kan vildlede. De seneste dage har EnergiMidt fået meldinger fra flere kunder om, at selskabet BlueEnergy bruger EnergiMidts navn, når de forsøger at indgå aftaler med nye kunder. Det kan munde ud i forvirring for EnergiMidts kunder og et potentielt ”ja tak” til dyrere produkter.

Kig godt efter

Bliver du kontaktet af nogle af disse sælgere, anbefaler EnergiMidt dig at gennemgå betingelserne for den nye aftale nøje på skrift – eller kontakte EnergiMidt for at få styr på fakta. Det gælder uanset om salgsforsøget sker per telefon eller ved en fysisk stand rundt omkring i byer og på stationer.

EnergiMidt understreger, at de ikke videregiver hverken dit telefonnummer, din adresse eller tilladelse til, at andre må kontakte dig. EnergiMidt samarbejder ikke med andre elselskaber omkring dit kundeforhold. De er heller ikke blevet overtaget af et andet elselskab og at der ikke findes et særligt ledningsnet specielt til transport af grøn strøm. Nogle kunder kunne godt få den opfattelse, når de bliver kontaktet.

Når nogle selskaber reklamerer med, at det ”kun” koster et månedligt gebyr at få en billig strømaftale, er det faktisk netop det gebyr, der kan gøre, at du kommer til at betale mere for din strøm end hos f.eks. EnergiMidt.

Derfor er der god grund til at være skeptisk og tjekke en ekstra gang. Skriv aldrig under på noget, før du har haft tid til at læse aftalen igennem på skrift.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk