Dansk Supermarked byder kontantløs betaling velkommen

Penge og økonomi:

Danmarks største detailhandelsvirksomhed melder alle terminaler klar til kontaktløs betaling. I Netto, Føtex, Bilka, Salling og Starbucks kan kunderne nu klare betalingen uden at køre kortet igennem

Det er snart slut med nødvendigvis at køre betalingskortet gennem maskinen og taste PIN-kode, når du skal betale for dit indkøb. Fra og med i dag udsteder flere større banker kontaktløst Visa/Dankort, og det byder Dansk Supermarked velkommen.

Leder af IT Business Support i Dansk Supermarked Jens Freiberg siger:

- Vi mærker stor efterspørgsel efter nye betalingsmåder fra kunderne. Vi lancerede som de første dagligvarebutikker MobilePay, og derfor er det helt naturligt, at vi også tilbyder kunderne muligheden for at betale kontaktløst med de nye kort.

Dansk Supermarked har inden for de seneste år installeret nye betalingsterminaler i hele virksomheden, så transaktionshastigheden er sat op, og terminalerne er over det sidste år gjort klar til kontaktløs betaling.

Muligheden for at betale med kontaktløse kort er derfor til stede i alle Føtex-, Bilka- og Netto-butikker samt Sallings stormagasiner og de Starbucks-kaffebarer, som koncernen driver.

- Forbrugerne ønsker at kunne veksle mellem flere forskellige betalingsformer. Vi giver kunderne valgfriheden. Samtidig betyder kontaktløs betaling, at vi kan reducere slitagen på kortlæserne. Det giver en mere stabil løsning for kunderne og en højere transaktionshastighed. Men det vigtigste er, at kunderne hos os kan benytte sig af lige den betalingsform, de ønsker, siger Jens Freiberg.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk