Theaterpladsen genåbner for julehandel

Foto: Skive Kommune
NYHEDER:

Den første del af Theaterpladsen i Skive er nu klar til genåbning.

Der holdes en planlagt pause i renoveringen af den centralt beliggende p-plads - Theaterpladsen - for at tage hensyn til julehandelen i Skive midtby.

Allerede i dag tirsdag d. 5. december åbnes for den østlige del af parkeringsområdet med adgang fra Sallinggade. I løbet af næste uge åbnes den resterende del af p-pladsen.

Der vil fortsat foregå mindre flisearbejder ved Salling Bank. 

Renovering - og dermed afspærringen - af den resterende del af Theaterpladsen bliver genoptaget mandag d. 8. januar 2018, hvis vejret tillader det.

Tankerne bag
I forbindelse med fastlæggelse af programmet for områdefornyelse i ”Den vestlige del af Skive Bykerne” var ønsket bl.a. en renovering og forskønnelse af Theaterpladsen i Skive. 

Den nedslidte parkeringsplads friskes op med nye flisearealer, ny asfaltbelægning og ny belysning. Indretningen af selve parkeringspladsen vil være stort set den samme som i dag.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk