Stor tilstrømning til skattearrangementer

Foto: BDO Skive
NYHEDER:

Rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO, der er landets fjerdestørste og som har kontorer i 30 byer, afholder hvert år i november måned en række gratisarrangementer for bogholdere og andre regnskabsfolk fra mindre og mellemstore virksomheder.

Ved møderne fortælles der om den seneste udvikling i regler og praksis inden for skat, moms og personalejura. Nyhederne formidles af BDO’s egne eksperter inden for de forskellige områder.

Tilstrømningen til møderne har været kraftigt stigende over årene og slår i år alle rekorder.

”Førhen holdt vi møderne i vores egne lokaler, men det er ikke muligt længere,” fortæller statsautoriseret revisor og Senior Partner Morten Hagerup fra BDO’s kontor i Skive, og tilføjer: ”Her i 2017 holder vi arrangementerne i 13 forskellige byer, og samlet kommer vi nok op omkring 2.000 deltagere. Det er ganske enkelt fantastisk. ”

Ud over den faglige opdatering får deltagerne kaffe og morgenbrød samt en god snak med BDO’s medarbejdere.

”For os er det en festdag, som vi ser frem til hvert år. Og heldigvis synes deltagerne det samme. Mange af dem har deltaget gennem flere år.” slutter Morten Hagerup.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk