Søren Dahl fra ”Cafe Hack” interviewer borgmesteren

NYHEDER:

Energibyen Skive er værter, når Danmark for målene kommer til Skive for femte gang d. 7. september kl. 10-14 på posthustorvet. Denne gang med temaet ’Energi i by og bolig’.

Borgmesteren om den bæredygtige energi
Mange danskere gør allerede meget i forhold til bæredygtig energi, for vi er godt på vej i lille Danmark. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, for vi kan blive endnu bedre og vise vejen for andre lande. Det er den legendariske radiovært Søren Dahl, kendt fra Cafe Hack/Dahl på Hack, med til at sætte fokus på ved dette event. Han har derfor inviteret Skive Kommunes borgmester, Peder Chr. Kierkegaard til et ’Cafe Hack’-agtigt interview. De vil i fællesskab sætte fokus på energibesparelser i hjemmet, på farten og for hele byen. Søren Dahl kører ind på pladsen med en mobil scene kl. 12.30, og vil umiddelbart herefter interviewe borgmesteren.

Energibyen Skive er værter
Energibyen Skive byder sammen med Danmark for Målene velkommen til dette arrangement. Kom ned og hør mere om, hvordan Energibyen arbejder målrettet på at sikre, at Skive Kommune bliver selvforsynende med vedvarende energi i 2029.

Masser af aktiviteter for store om små
Kom ned og vær med til at undersøge lydisoleringen ved forskellige isoleringsmaterialer, samt mærke, hvordan det bæredygtige isoleringsmateriale, papiruld, føles. Du kan også lære en masse om forskellige typer varmepumper, elbiler og solceller. Der vil være tegnekonkurrence for børnene, og så kan du få en verdensmål-avis med hjem.

Hybridbiler på pladsen
STS biler deltager også ved arrangementet. De har to forskellige hybridbiler med, og de vil under hele arrangementet stå til rådighed for at fortælle om mulighederne og fordelen ved at køre på el.

Om Danmark for Målene: Danmark for målene er arrangeret af 48 danske kommuner i samarbejde med ”Verdens bedste nyheder”, ”Globalt fokus” og ”Global public”. Projektet går ud på, at der er planlagt en FN’s 17-verdensmålsturne i 48 danske byer, hvor man vil besøge hver by 6 gange. Dette sker, fordi man har erfaret, at kun 20% af danskerne kender verdensmålene, og det vil man gerne ændre på. Hver gang projektet kommer til Skive, vil der være forskellige fokus. ’Energi i by og bolig’ er femte arrangement ud af seks.

Læs mere her: www.danmarkformaalene.dk eller find begivenheden på Facebook: ’Skive: Energi i by og bolig - Temadag om verdensmålene’

Praktisk info:
Arrangement: Danmark for Målene med temaet ’Energi i by og bolig’

Posthustorvet i Skive d. 7. september kl. 10-14

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk