Skive Kommune indtræder i universitetssamarbejde

NYHEDER:

Skive Kommune bliver fremover en del af det kommunesamarbejde, som allerede eksisterer omkring AU Herning, der huser Aarhus Universitets aktiviteter beliggende i Birk ved Herning.

Gennem de seneste år har der været et tæt samarbejde mellem AU Herning og kommunerne i Struer, Holstebro, Ringkøbing‐Skjern, Ikast‐Brande og Herning.

Som en konsekvens af Skive Kommunes indtræden i samarbejdet bliver kommunens borgmester Peder Chr. Kirkegaard nu medlem af Eksternt Råd ved AU Herning. Rådet får yderligere to nye medlemmer: Det er direktør ved TV MidtVest Lone Sunesen, Holstebro, og erhvervsmanden og hådboldformanden i Skjern, Carsten Thygesen.

Tidligere direktør for TV MidtVest Ivar Brændgaard er udtrådt i forbindelse med sin fratræden fra jobbet i Holstebro. Desuden er tidligere videnskabsminister Helge Sander, Herning, blevet genudpeget som formand for AU Hernings Eksterne Råd. En post han har bestridt siden Rådets oprettelse for tre år siden.

Om Eksternt Råd ved AU Herning

Med de tre nye medlemmer har Eksternt Råd ved AU Herning følgende sammensætning fra 1. marts 2017:

  • Tidl. Videnskabsminister Helge Sander (formand), Herning
  • Regionsrådsformand Bent Hansen, Aarhus
  • Regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen, Herning
  • Borgmester Peder Chr. Kirkegaard, Skive
  • Borgmester Mads Jakobsen, Struer
  • Borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing‐Skjern Kommune
  • Borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune
  • Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast‐Brande Kommune
  • Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune
  • Formand Kenneth Iversen, AUHE Midtvest's Støttefond
  • Direktør Lone Sunesen, TV MidtVest
  • Direktør Carsten Thygesen, Carsten Thygesen Holding
  • Formand Helge Albertsen, Dansk Metal Skjern‐Ringkøing
  • Adm. direktør Jan Bendix, Jan Bendix A/S
  • Adm. direktør Nicolai Hansen, KMC Brande
  • Forskningschef Per H. Lauritsen, Siemens Wind Power
  • Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest
  • Dekan Thomas Pallesen, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
  • Prodekan for Uddannelse Per Andersen, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
  • Institutleder Anders Frederiksen, AU Herning
  • Lektor Simon Torp, AU Herning
  • Sekretariatsleder Mikkel Nørgaard, AU Herning

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk