Skive Awards har fået en flyvende start!

Foto: Brian Amtoft
NYHEDER:

Skive Awards skød i går gang i både billetsalget og nomineringsprocessen.

Allerede dagen efter er der kun 60 VIP billetter tilbage ud af de i alt 200, og hertil stadig ledige standardbilletter.

”Det er et ønskescenarie for os, og det understøtter at Skiveegnen gerne vil dette arrangement”, udtaler Charlotte Danefeld.

”Hertil skal det nævnes, at allerede et kvarter efter vi havde skudt nomineringsprocessen i gang, blev jeg ringet op af min webansvarlige, der kunne fortælle at der på så kort tid allerede var tikket 5 nomineringer ind. Hvor er det dejligt for Skiveegnen, at vi kan og vil dét vi gør her med arrangementet Skive Awards, og at erhvervslivet og kommunen bakker stærkt op økonomisk. Vi har et solidt erhvervsmiljø og det kan måles og mærkes på dette arrangement.”

På fotoet ses Kaj Ove Madsen sammen med fruen Grethe Madsen, som sidste år vandt Æresprisen til stor overraskelse for ham selv. I år skal han overrække Æresprisen til den nye person, som Skiveegnen ønsker at hylde for en årelang indsats for Skiveegnens erhvervsliv.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk