Landsindsamlingen har brug for dig og dit netværk rundt i landet – tak!

NYHEDER:

Den 1. september 2019 bliver Red Barnets årlige landsindsamling afholdt. Her vil omkring 10.000 frivillige gå fra dør til dør og samle ind til Red Barnet.

I år sætter Red Barnet fokus på børn og unges digitale liv og trivsel – og pengene vil bl.a. gå til Red Barnets arbejde for at bekæmpe mobning og krænkelser blandt børn og unge på nettet.

For at få den bedst mulige indsamling, søger Red Barnet i øjeblikket frivillige som ønsker at have en opgave som indsamlingsleder. Som indsamlingsleder står man oftest sammen med andre frivillige, for at tage godt imod indsamlerne når de har gået deres rute. Man er med til at gøre en stor forskel for børn, ved at stå for at afvikle indsamlingen i ens by. Indsamlingslederen har nedenstående opgaver:

  • Finde et lokalt afleveringssted, fx en lokal bank eller et kulturhus, hvor indsamlerne kan aflevere indsamlingsbøtten efter indsamlingen.
  • Tage godt imod indsamlerne med fx kaffe, frugt eller præmier.
  • Tage imod, registrere og optælle de forhåbentligt fyldte indsamlingsbøtter.
  • Give indsamlerne en stor tak for deres indsats - og et flot diplom med hjem.
  • Bruge jeres eget netværk til også at finde indsamlere lokalt.

Red Barnet rækker derfor hånden ud til jer i området: Skive, Spøttrup, Roslev, Fur og Højslev hvor de søger en enkel indsamlingsleder og 3 koordinatorer. Koordinatoren skal hjælpe på dagen, og eventuelt hjælpe indsamlingslederen med ovenstående opgaver. Hvis du kunne tænke dig at være med til et spændende projekt, kan du tilmelde dig her: https://redbarnet.dk/landsindsamling/bliv-indsamlingsleder/ Ellers er man hjertelig velkommen til at kontakte os på: landsindsamling@redbarnet.dk

Det er også muligt at deltage ved at være indsamler, dette kan gøres via dette link: https://tilmeld.redbarnet.dk/

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk