Købmandsbutik drejer nøglen om

Foto: Let Køb Junget
NYHEDER:

Igår, tirsdag, klokken 12.07 blev Junget Ny Købmand ApS erklæret konkurs af Dagrofa. Dagrofa garanterer medarbejderne, i Junget Ny Købmand, løn til og med søndag.

Der sælges derfor ud af nuværende varer med store rabatter, så butikken håber at der vil komme mange og støtte dem.

Direktør Svenn Strandberg udtaler til Skive-Her: "Grossisten har i går erklæret butikken konkurs, og mandag skal jeg møde i skifteretten."

Kautionisterne fik søndag besked om, at de skulle være forberedte på at deres kautioner muligvis snart kom til udbetaling. Anpartsejerne fik dog først beskeden tirsdag aften, og bestyrelsen beklager dette meget, men de havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt.

Historien bag købmanden
Da købmanden for 15 år siden blev etableret var det af to kvinder. De drev butikken sammen i et år, hvorefter den ene af de to overtog butikken, og drev den i mange år for egen regning.

For tre år siden blev butikken borgerejet.

Junget udviklingsselskab ApS
Udviklingsselskabet ejer bygningerne, samt inventaret og lokalerne. Det betyder at det giver billig husleje, samt at der stadig er adgang til benzin, diesel og fyringsolie.

Udviklingsselskabet håber at der skulle sidde en med en købmandsdrøm, og selskabet kan tilbyde en billig husleje i en køreklar butik.

Formand for Junget Udviklingsselkab ApS Søren Peter Sørensen udtaler: "Siden Brugsen lukkede for 15 år siden, har vi hvert år sagt til generalforsamlingen; Handel lokalt, og støt op da det er omsætning for butikken og egnen."

Junget Udviklingsselskab ApS har altid haft stor opbakning til købmændene, og Søren forsætter: "Det koster at have den luksus at kunne handle lokalt - med byens størrelse taget i betragning."

Svenn Strandberg supplerer: "Der er mange tilflyttere til byen, men budskabet om vigtigheden ved at handle lokalt er ikke blevet spredt."

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk