Fred og ro i Skive

Foto: Skive Kommune
NYHEDER:

Normalt vil man helst ikke ligge i bund på en rangliste. Men i denne sammenhæng er det ligefrem rart.

For helt nye tal for Regionalfakta viser, at Skive Kommune ligger på plads nr. 74 ud af de i alt 98 kommuner i landet, når det kommer til anmeldelser om straffelovsovertrædelser. Det kan være tyveri, indbrud, vold og så videre. Det svarer til, at der er 8,9 anmeldelser pr. 1000 indbyggere her i kommunen.

Hvis vi kigger lidt uden for kommunegrænsen, ser tallene anderledes ud. Viborg Kommune indtager en femteplads på landsplan, og det svarer til 21,7 anmeldelser pr 1000 indbyggere. Holstebro Kommune ligger på en 19. plads, hvilket giver 15 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Morsø Kommune ligger fjerdenederst på listen – med kun 6,8 anmeldelser.

Hvis man vil vide mere om, hvordan Skive Kommune er placeret i en lang række statistikker, kan man kigge ind på ’Kommuneguiden – tal og fakta om Skive Kommune’

Her kan man finde alle mulige oplysninger om for eksempel boligmarkedet, skoler, kulturliv, gennemsnitsalder, uddannelsesniveau, tilflyttere, ledighed, kriminalitet og meget andet. Ta’ på en lille rundtur i tallene, der tilsammen fortæller en masse gode historier om Skive Kommune.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk