Andreas fandt et frirum – et sted hvor han kunne få luft

Foto: Boblberg
NYHEDER:

Andreas har gennem flere år levet med angst og Tourettes, men fandt et frirum, da han fik kontakt med en ligesindet på Boblberg. Læs hele Andreas’ historie her:

Andreas stødte for første gang på Boblberg, da han ved en tilfældig søgning på Google efter balloner til en fødselsdag, kom ind på platformen, hvilket viste sig ikke blot at være en engangsoplevelse.

Andreas har gennem flere år haft angst, og har siden han var blot 8 år levet med Tourettes - en kronisk lidelse, der ofte bemærkes i form af ufrivillige bevægelser, ryk eller trækninger, men også kan synliggøres ved vokale tics.

Han fandt derfor Boblberg.dk særdeles interessant, da han så muligheden for at finde en eller flere, som stod i samme situation som han selv. Andreas gik derfor i færd med at undersøge platformen nærmere, og fandt hurtig ud af, at Boblberg var en sikker platform, hvor man kunne finde nye fællesskaber og sparring. Dette var en oplagt mulighed for Andreas at bruge, for her var et uformelt forum, hvor det ikke handlede om at opstille et perfekt billede, i stedet fik han en unik mulighed for at finde andre, som stod i samme situation som sig selv.

Andreas kunne se at mere end 145.000 medlemmer på siden, var nogle som ledte efter nye relationer, og derfor valgte han selv at lave sin egen bobl, hvor han søgte en eller flere i samme situation. Der gik ikke længe før, at Andreas fik sin første henvendelse på sit opslag og har i dag mødt en, der ligesom ham selv har angst. Der gik ikke lang tid før, at de havde aftalt at mødes og i dag mødes de en gang om ugen og snakker om alt muligt.

Andreas har nu fundet et frirum – et sted hvor han kan få luft og fortæller at han føler, at han får luft gennem Boblberg, fordi det er et sikkert sted, hvor man kan finde ligesindede.

Inden Andreas stødte på Boblberg, fandt han tryghed i sin hund Anton, hvilket også blev hans indfaldsvinkel på platformen. Efter at have fundet en ligesindet at snakke med, er Andreas gået i fuld gang med at finde medlemmer til en hunde-gå-klub, hvor ejerne kunne tage deres hunde med i skoventil en gåtur eller lignende.

”Det er en virkelig fed side og jeg er rigtig glad for at jeg fandt den, ved et tilfælde. Det kan klart anbefales til andre.”, siger Andreas.

Han fortæller også, at han ikke føler sig så meget alene, efter at have set, at der er flere som står i samme situation som ham selv, og håber derfor, at endnu flere får lige så stor glæde af Boblberg, som han selv har fået.

Boblberg arbejder sammen med Røde Kors, Skive Kommune og eventuelle sponsorer, så borgerne i Skive fortsat kan benytte Boblberg.dk - selvom Skive Kommune har opsagt samarbejdet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk