Skive Festival offentliggører ekstra-dag som Dansk Top Torsdag

Foto: Skive Festival / Rent Liv
Musik:

Skive Festival har nu et koncept klar for, hvordan deres 4. festivaldag, torsdag, skal afvikles.

Charlotte Danefeld Pedersen fortæller: "Vores fokus er ikke selve musikgenren, men snarere hvad denne musikgenre indebærer og medbringer. Vi har valgt at lave en Dansk Top torsdag af mange årsager. Dels fordi vi har 25 års jubilæum og gerne vil indbyde de danse- og musikglade folk, der kom på festivalen for 25 år siden. Dels fordi vi er inspireret af den landsdækkende ”Spil Dansk” kampagne, der netop er afviklet sidste uge og sætter fokus på dansk musik sunget på dansk, og dels fordi vi gerne vil brede os ud og åbne armene overfor andre målgrupper og publikummer." 

Skive Festival har selvfølgelig borde og bænke stillet op på festivalpladsen med udsigt til scenen, netop fordi det er præcis den hygge, Dansk Top Torsdag medfører og indebærer, og det vil de gerne implementere på festivalen.

"Vi vil i samme ombæring understrege, at den ekstra dag ikke er toneangivende for en ny musikalsk retning. Det er en ekstra dag, og de andre tre dage, bliver ganske som de plejer – fuld af lækkert aktuelt musik for den unge samt ældre målgruppe, mixet godt sammen i forskellige genrer lige fra rock til pop til DJs. Så hvis man ikke er til Dansk Top musik, så går man ikke glip af noget og man får stadig fuld valuta for sin partout billet." forsætter Charlotte.

Dansk Top Torsdag styrker Skive Festivalen, fordi de dermed vil kunne favne flere af dem af os, der er blevet lidt grå i tindingen og foretrækker at sidde ved borde og bænke, spise en god gang stegt flæsk og rokke frem og tilbage til tonerne fra Kim & Hallo, Kandis og Birthe Kjær. Festivalen ved dog at specielt Birthe Kjær kan tiltrække alle aldersgrupper og ikke mindst Melodi Grand Prix entusiaster, så de håber dog på alligevel at se alle aldersgrupper om torsdagen.

Hertil har Skive Festival selvfølgelig masser af lækkert kopimusik i Hancock Teltet samme dag, og på Rolinu spilles der musik for den yngre målgruppe, som allerede torsdag har forskanset sig på campen.

Birte Kjærs sange kan alle synge med på - lige fra ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz”. Hun har Feel Good Band med sig, og er klar til at give publikum en oplevelse. Grand Prix nostalgien rammer uden tvivl Strandtangen med "Vi maler Byen rød", og der bliver fællessang, så det kan høres på hele Strandtangen. Lokale Kim & Hallo er egnens bedste danseorkester. De har lovet at sætte gang i festen med forskellige syng-med-sange og tager de to lokale og skønne Siblini søstre fra tidligere Diva med sig på kor. Kandis er til gengæld Danmarks mest efterspurgte danseorkester, så derfor er Skive Festival glade for at også Johnny Hansen og band er friske på at byde op til dans på Strandtangen 1. juni 2017.

Dagsbilletten til Dansk Top Torsdag er allerede i salg på Skive Festivals hjemmeside, og prisen ligger på det halve af, hvad en dagsbillet til de andre festivaldage vil koste. Hertil kan man tilkøbe stegt flæsk ad libitum, som indtages i festivalens restauranttelt ved strandkanten.

Inden november er omme offentliggører Skive Festival et par nationale headliners.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
15. november 2018, 08:00
To prisbelønnede journalister er debutanter som skribenter i årets udgave af Skivebogen, som bringer syv lokalhistoriske fortællinger spredt over 6000 år fra Skive, Salling og Fjends.
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
15. november 2018, 09:00
Graasten Salater tilbagekalder Peberrod Salat. Der er risiko for plaststykker i produktet.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring