Nye tilføjelser til Skive Festival programmet

Foto: Skive Festival / Rent Liv
Musik:

2017 sparkes i gang med et par dugfriske navne til programmet på Skive Festival, som næsten er fuldendt nu. Dagens offentliggørelser består af tre danske kunstnere, som har toppet listerne i mange år tilsammen, helt tilbage fra 80’erne og frem til i dag.

TV-2 kan med rette betegnes som en af Danmarks absolut bedste live orkestre, til trods for sit selvbetitlede ”Danmarks Kedeligste Orkester”. Men det plejer skibonitterne som regel ikke at lade sig narre af, og der bliver højst sandsynligt og som vanen tro pakket på plænen foran Store Scene når TV-2 går på - det bliver ganske enkelt et af de navne på årets festival, som de færreste vil gå glip af.

Medina kan med sidste års fine ærespris til DMA turnere de danske festivaler tynd med ryggen rank, og mon ikke hun også på Skive Festival vil hive alle de store radiohits op af bagkataloget, som vi alle kender og elsker, hvis vi endelig skal indrømme det. Når alt kommer til alt, så gør Medina det super godt og er et godt live navn til enhver festival. Ud over lækkert musik, så er der nok også en chance for at se lidt lamseben og højaktuelle trends og styles, når hun og hendes dansere går på scenen på Strandtangen til juni.

Sanne Salomonsen – vores allesammens Rock Mamma nr. 1 bliver også et glædeligt gensyn på Skive Festival. Hermed slår hun sløjfe på dagens tre navne, som ikke har besøgt festivalen i et par år. Sanne Salomonsen, der altid leverer vedrørende og velspillet pop og rock, vil sikkert trække en masse gæster til i den lidt ældre publikumsgruppe, hvor vi uden tvivl vil blive præsenteret for en masse øreguf helt tilbage fra 80’erne og frem til i dag.

Næste uge offentliggøres årets 90’er Fest program - og allerede nu kan det afsløres, at det bliver et 90’erne Goes Millenium koncept, som Skive Festival har at byde på. Så hvis du er en af de mange, der har ventet på hvilke danske og udenlandske navne festivalen har at diske op med i denne kategori, så er det en god idé at følge med på Facebook, i radioen eller i din lokale avis næste uge, og ugen efter hvor de sidste navne offentliggøres.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk