Mathilde Falch med trio på Skive Bibliotek

Musik:

Fredag den 29. april er der Open by Night  i Skive, og det markeres på Skive Bibliotek ved at der er gratis koncert med Mathilde Falch og hendes trio spiller (kl. 19.00 - 21.00).

Mathilde, som er datter af Michael Falck, skriver nærværende, personlig og iørefaldende dansk rock. Siden Mathilde Falch udgav sin første single i 2009 har hun turneret Danmark rundt både solo og sammen med sit band.  Hendes seneste album ”Alle Taler" har fået rigtig fine anmeldelser. Når Mathilde Falch besøger Skive Bibliotek spiller hun sine sange sammen med sin guitarist Christian Ki og trommeslager Adam Winberg.

Samtidig er biblioteket åben helt frem til klokken 22.00 og hele dagen er der ”frit lejde” for aflevering af biblioteksmaterialer på Skive Bibliotek og i Bogbusserne. Så ligger du inde med nogle materialer, som skulle have været afleveret, så kan du rolig komme med dem den 29.4., men det er vigtigt at du afleverer dem til personalet. På den måde vil du få eventuelle bøder slettet, der knytter sig til de materialer, du afleverer. Dette betyder samtidig, at du herefter igen kan komme til at låne på biblioteket.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk