Daniel Wellington gør Nato-remmen til modeikon

Mode:

Nato-remmen er takket være Daniel Wellington blevet et modeikon blandt både mænd og kvinder. Men remmen er faktisk britisk militærdesign, men Nato-remmen af nylon har faktisk intet med forsvarsalliancen NATO at gøre. Ordet stammer fra den standard, det britiske militær benyttede til lagerbetegnelser. Nogle kalder også remmen G10 efter den formular, som soldaterne skulle udfylde for at få remmen udleveret.

Modeluner kommer og går, hører vi ofte, men nogle gange griber moden netop tilbage til noget klassisk, som vi kender, men måske bare har glemt. Det kender vi både fra retrobølgen og den nye store interesse for f.eks. møbelklassikere.

Daniel Wellington blev etableret i Uppsala i 2011 af Filip Tysander, der var blevet inspireret til urene efter et møde med en britisk verdensmand på en udlandsrejse. Selve navnet Daniel Wellington er et sindbillede på den engelske gentleman, der netop ville gå med et sådan ur.

Nato- og læderremme med inspiration hentet fra den gamle engelske stil. Med mere diskrete farver end de tidligere Nato-remme og med et strejf af læder er det nye design skarpt, tidløst og et eksempel på ubesværet skønhed.

Nato-rem uden NATO

Nato-remmen af nylon har faktisk intet med forsvarsalliancen NATO at gøre, men ordet stammer fra den standard, det britiske militær benyttede til lagerbetegnelser. Nogle kalder også remmen G10 efter den formular, som soldaterne skulle udfylde for at få remmen udleveret.

"Daniel Wellington urene har hittet langt ud over det sædvanlige og er en kæmpesucces i butikkerne. Prismæssigt ligger uret på et niveau, så de er med på ønskelisten til fødselsdag, jul og konfirmation. Urene er ikke alene et enormt hit hos kunderne, men er også med til at skabe en følelse hos forhandlerne af, at ur- og smykkebranchen igen har varer på hylderne, der er trendy, oppe i tiden og meget efterspurgte," siger retail manager Katrine Blume Jørgensen fra Plaza Ure & Smykker.

Urene forhandles i dag i over 6000 butikker fordelt på over 40 lande. Daniel Wellington urene genkendes ved deres smalle og stilfulde design og udskiftelige remme.

"Strategien bag det nye mærke går i høj grad ud på at udbrede det online med aktiviteter, der inspirerer og involverer forbrugerne. Denne nye type markedsføring, hvor en producent taler direkte til forbrugerne på nettet, har hidtil været en torn i øjet på de traditionelle forhandlere, i dette tilfælde ur- og guldforretninger landet over, der indtil videre kun har oplevet internettet som en uhåndterlig konkurrent. Med Daniel Wellington er der imidlertid opstået et nyt mønster, hvor online salg- og markedsføring og traditionelt butikssalg går hånd i hånd, og hvor det ene styrker det andet." siger salgs- og marketingchef Jacob Stæhr fra den danske grossist Henning Stæhr A/S.

Billedtekst:Daniel Wellington urene har genopfundet den klassiske Nato-rem, som stammer fra det engelske militær og som i virkeligheden ikke har noget med forsvarsalliancen NATO at gøre!

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk