Se din bøf i øjnene på ’Kødkvægets dag’ d. 21 juni 2015

BOLIG & LIVSSTIL:

Kødkvæg giver ikke bare lækre bøffer – de plejer også den vilde natur.

Nu får du mulighed for at møde dem, når deres landmænd inviterer interesserede på besøg. Nogle køer giver mælk – andre giver superlækkert kød. Til den sidste kategori hører kødkvæg.
Det er dem, vi ofte ser gå og græsse på naturarealer som enge og heder. Her holder de vegetationen nede, så der bliver lys og luft til truede plante og dyrearter.

Søndag den 21. juni, kl. 10 -16 får du mulighed for at hilse på dem, når deres ejere åbner dørene til deres stalde, og leddene til deres marker.
Dagen giver mulighed for at komme tæt på de flotte kødkvægsdyr af mange forskellige racer.

Mød også landmanden selv til en snak om dyrene og produktionen. En produktion med høj grad af dyrevelfærd, og hvor slutproduktet er kvalitetskød, som landmanden ofte selv sælger direkte til forbrugeren.
Der findes omkring 20 forskellige kødkvægsracer i Danmark, hvor Limousine og Hereford er de mest kendte.

Hyggelig oplevelse for hele familien
Kødkvægets dag arrangeres af Dansk Kødkvæg, som er en fælles organisation for de mange raceforeninger for kødkvæg i Danmark.
”Vi vil gerne vise forbrugerne den her produktion, hvor dyrene går sammen med deres kalve og mange steder gør et godt stykke arbejde for den danske natur,” fortæller konsulent i Dansk Kødkvæg, Jørgen Skov.

Jørgen Skov garanterer en hyggelig oplevelse for hele familien, med masser af dyr og måske muligheden for at klappe en kalv.

Her på skiveegnen er der følgende landbrug der har åbent:

  • Bjergets Highland Cattle, Møllevej 6, Trevad, 7800 Skive (Skotsk Højland)
  • UCH Holstebro, Skivevej 112, 7500 Holstebro (Tiroler Grauvieh)
     

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk