Nostalgi i nye klæder!

BOLIG & LIVSSTIL:

Netop nu sker der noget særligt med et af de helt gamle danske slikmærker. De klassiske Evers bolcher relanceres i et nyt og farvestrålende design og med nye varianter, fx Evers Crazy Candy Frogs – en variant, hvor frugt- og lakridsbolche sammen med salmiakpulver er kombineret på fire forskellige og særdeles velsmagende måder. Opdateringen af designet er sket med respekt for det gamle design, men er samtidig lavet så poserne nu farvedifferentieres, så det er nemt at kende forskel på varianterne.

De seneste år har Evers-produkterne levet en lidt stille tilværelse på butikkernes hylder, men det har slikproducenten, Carletti fra Skødstrup ved Aarhus, haft en klar ambition om at ændre på, siden de købte varemærket i efteråret 2014.

”Vi synes, at Evers-mærket var meget attraktivt, idet vi i foråret 2014 havde fået mulighed for selv at producere bolcher. Derfor slog vi til, da Cloetta i efteråret 2014 ønskede at sælge Evers varemærket”, fortæller Carlettis administrerende direktør, Niels Petersen. ”Vi har fundet frem til, at rigtig mange danske forbrugere stadig kender Evers – og mærket er både kendt for kvalitet og velsmagende produkter. Det ønsker vi at drive videre under vores store portefølje af dejlige Carletti produkter, som fx Skumbananer og P-tærter osv.”, tilføjer han.

I marketingafdelingen hos Carletti er de ligeledes begejstrede for at skulle arbejde med at genetablere en så velkendt slikklassiker som Evers. ”Vi har været i gang med at udvikle nye produkter til Evers sortimentet, så vi kommer ifm. med relanceringen både til at fokusere på flere af de gamle klassikere i kombination med de nye varianter, som forhåbentlig også med tiden kan gå hen og opnå klassikerstatus”, forklarer Carlettis marketingchef, Katrine Tuelstrup. ”Til relanceringen har vi lavet en masse flotte butiksmaterialer, så Evers rigtig kan blive fremhævet ude i dagligvarehandlen, og som en digital forlængelse heraf kommer vi til at køre flere konkurrencer på Carlettis facebook-side, hvor forbrugerne kan få chancen for at vinde Evers produkterne og nogle ekstra Evers overraskelser. Så vi glæder os til at få vækket Evers til live igen – det synes vi, sådan en stor klassiker fortjener”, slutter Katrine Tuelstrup af.

Evers mærket er en velkendt dansk klassiker og stammer helt tilbage fra 1866. Igennem årene har Evers sortimentet bestået af mange kendte favoritter i form af både drage-, vingummi-, lakrids- og bolcheprodukter, hvor mange danskere især kan nikke genkendende til Evers Flødetabletter og Evers Schweizerdrops. Disse to vil fortsat være at finde i det nye Evers sortiment.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk