Den største politiske modernisering i årtier

BOLIG & LIVSSTIL:

Partier vil skrotte A- og B-forældre efter skilsmisse. Det er i 90 procent af tilfældene kvinden, der får titlen bopælsforælder - og dermed det sidste ord. Foreningen Far er interviewet til Politiken, TV2, DR og Ritzau om det politiske forslag.

Det politiske forslag er først og fremmest en respekt af de 37 familieformer vi har i Danmark idag og de mange ligeværdige familier.

Der kan med forslaget skabes en positiv spiral og sund forandring på en række andre områder baseret på forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring i dansk familielovgivning og praksis, som er tidssvarende for det samfund vi lever i idag.

Familierne får frit valg og kan selv aftale alt hvad de kan idag. De kan få tilbudt mægling der virker og vi kan kvalitetssikre de færrest mulige familiesager, som gerne skal stå tilbage. Dansk familielovgivning handler ikke om far, mor - eller - børn, men om hele familien og alle familier i Danmark.

Det første vi beder forældrene om ved samlivets idag er, at finde ud af hvem der er bopæl og samværsforælder med vidt forskellige rettigheder og økonomi baseret på forældet lovgivning, som kører i hestevogn. Det virkede og var fint for årtier tilbage, men de fleste familier er fantastiske, lever ligeværdigt idag og forældrene er eksperterne, som ved hvad der er bedst for børnene.

Man kan derudover ikke få nytte af en investering i mægling, hvis den ene forælder kan tillade sig alt og den anden forælder intet kan gøre, lige meget hvad, fordi forældrene er kommet ned i en a og b kasse der slet ikke passer til familien. Kritikerne af det positive forslag lever simpelthen i fortiden og mangler indsigt i de tekniske lovhindringer, som idag har store konsekvenser for børn og forældre m/k.

I de mest alvorlige børnesager er der idag op til 50 personer og 10 offentlige myndigheder inde over sagerne underlagt hver sin lovgivning og det skaber sagsbehandlingstid, tab af viden og fejl, som skader børnene og hele familien. Vi skal have skabt et simpelt, moderne og tidssvarende system som virker for far, mor og børnene.

Det er i henhold til FN børnekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention ikke tilladt at forskelsbehandle barnet i forhold til barnets forældre eller forældrene. Mange fantastiske fædre må i dag stiltiende se til, mens de forskelsbehandles for de kan intet gøre.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk