Politikerleden stortrives - spil den væk!

KULTUR:

I 2002 havde 35 % af danskerne høj tillid til landets politikere - i 2012 var tallet faldet til 26 procent ifølge en undersøgelse fra tænketanken Kraka. Politikerleden stortrives tilsyneladende, hvilket to mænd fra københavnsområdet kan nikke genkendende til.

De står bag Magtspillet™ - et satirisk kortspil, hvor det gælder om at samle et så skandaløst ministerhold som muligt for at sætte sig på magten i Folketinget.

Spillet byder på 36 bidende satiriske tegninger af de mest markante Folketingspolitikere gennem 25 år og kan således også spilles efter valget i juni måned. Der er tale om en pendant til de populære bilkort fra 80’erne, hvor km/t og kubik bl.a. er skiftet ud med antal ministerposter og et barometer på offentlige skandaler.

”Vi lider nok lidt af politikerlede ligesom resten af befolkningen. Grundlovsbrud, bedrageri og ulovlig våbenbesiddelse kan lyde som elementer fra en bananrepublik, men er desværre alt sammen hændelser hentet fra dansk politik. Det er tragisk, men samtidig vanvittig farverigt, hvad Christiansborg har at byde på, må man konstatere,” mener journalist Søren F. Lillesøe og grafikeren The Allan, der er de to ildsjæle bag projektet.

Spillets deltagere kan bl.a. forsøge at komme til tops ved at anvende snapsekortet med Lars Løkke (V), feriekortet med Lene Espersen (C), lolitakortet med Jeppe Kofod (A) eller hiphop-kortet med Marianne Jelved (B).

Som et led i fascinationen af dansk politik har parret oprettet en Facebook-gruppe ved navn ”Magtspillet”, hvor danskerne op til og efter Folketingsvalget kan stemme om, hvem den mest skandaløse politiker er.

Magtspillet™ er udkommet og kan købes på Spillehulen.dk, via Just-Half-Price.dk samt i div. boghandler og specialbutikker inden for spil.

Vejledende udsalgspris er 99,75 kr.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk