Indvielse af de allerførste Kløverstier i Skive Kommune

Fotograf: Leif Reinhodt Mogensen
KULTUR:

Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet.

En Kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og farve.

Ruterne binder lokalområders natur og kultursevædigheder, motions

og friluftstilbud sammen på nye spændende måder.

Der er altid fire Kløverruter med faste længder: grøn (2,5 km), blå (5 km), rød (7,5 km) og en sort rute (mindst 10 km).

Om eftermiddagen fredag den 21. august indvier Lem de allerførste

Kløverstier i Skive kommune.

Lems borgere har i løbet af foråret og sommeren haft travlt med at få 4 nye stiforløb anlagt i og omkring Lem.

Køverstierne er den grønne Byrute på 2,5 km, den blå Historierute på 5 km

HistorieruteH, den røde Kulturog Naturrute på 8,5 km, og den sorte

rute på 10,5 km, der beskriver Omegnen omkring Lem. Alle ruterne udgår fra et fælles punkt ved Købmanden i Lem og slutter samme sted deraf navnet. Stierne er blevet til ved en kæmpestor indsats fra rigtigt mange borgere og foreninger i Lem, private sponsorer, i samarbejde med Skive kommune samt en række store idræts ofriluftsorganisationer. Stierne kan bruges som gang/løbe, eller cykelstier, og er anlagt, så man får en unik oplevelse, uanset hvilken rute, man vælger.

Der er opsat infotavler ved interessante natur eller kultur-punkter, og på infoskiltene findes QR koder, som linker direkte til Lem’s hjemmeside (lemby.dk), hvis man har lyst til at læse nærmere via mobilen.

Stierne er desuden beskrevet og indtegnet i en folder, som kan findes i kortkassen ved startpunktet samt på Kløverstiernes og Lem By’s hjemmeside. Byens hjemmeside, byens nye vartegn Hejren skabt af Poul Nielsen, det smukt renoverede område ved oldtidshøjen Hvilshøj, et nyt aktivitetsområde samt byens nye hjertestarter er indgået i et større projekt sammen med stierne og vil også være en del af dagens indvielse

På indvielsesdagen mødes vi på P- pladsen ved købmanden i Lem. Efter de officielle taler inviteres deltagerne med på Byruten sammen med en lokal guide.

Der sluttes af på den nye aktivitetsplads bag Lem Ældrecenter med underholdning ved herrekoret

”Kun for Mænd” fra Ældrecenteret, tale ved borgmester Peter Kristian Kirkegaard samt en let forfriskning.

Denne plads er også en del af det samlede projekt, hvor der er en nyopført bålhytte, fitnessredskaber, bænke og legeplads. Desuden er der fældet og ryddet og nyplantet i hele det dejlige område.

Alle er velkomne til at deltage i denne festlige indvielse.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk