Erhvervsmøde med stort deltagerantal

KULTUR:

Omkring 100 deltog i erhvervsmødet, som var en del af udviklingsmessen, der blev afholdt i forbindelse med revidering af kommuneplanen. Der var tre emner på dagsordenen BIG Blue Skive 2040, GreenLab Skive samt etablering af et nyt transportcenter.

Specielt oplægget om BIG Blue skabte debat. Der var fra deltagerenes side stor begejstring for projektet, som flere mener, kan være svaret på at tiltrække flere borgere til Skive, ”Det er fantastisk at det handler om vand og kyst, det har en stor værdi", ”Det er befriende at Skive tør”, ”Skal man afvikle eller udvikle Skive? Det er bare med at komme i gang”, "Det vil tilbyde noget ingen andre har", var blot nogle af kommentarerne.

Mange udtrykte ligeledes begejstring for GreenLab Skive, som er unikt for Skive Kommune, der har vision om at være klimakommune. Som tredje punkt på dagsordnen præsenterede borgmester, Peder Christian Kirkegaard, de tanker der er gjort om at etablere et nyt transportcenter ved Herningvej. Der er synergi i, at man ligger samlet, og der er en værdi udadtil, siger Peder Christian Kirkegaard. 

Når forslaget til en ny kommuneplan er færdig senere på året, vil det blive sendt til høring, så borgerne igen får mulighed for at kommentere på planerne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk