DR og Brødrene Madsen besøgte Spøttrup Middelalderborg

KULTUR:

Hjerne Madsen og Anders Lund Madsen, som vi har lært at kende fra TV, har været en tur på Spøttrup Middelalderborg sammen med DR.

Brødrene Madsen har lavet en TV serie om Danmarks historie, hvor de vil prøve på egen krop, hvordan det har været at leve i de forskellige tidsaldre.

I de to første udsendelser har de været i jernalderen og vikingetiden. I den tredje udsendelse skal de tur tilbage til middelalderen. Her valgte DR, som har produceret serien, at Spøttrup Middelalderborg var det oplagte sted for optagelserne.

Museumsinspektør Sam Wullum udtaler: "Vi blev meget stolte over, at DR valgte Borgen, men blev lidt bekymret, da optagelserne skulle foregå sidst i februar. Heldigvis blev vejret det prægtigste solskin, og Borgen præsenterede sig fra dens bedste side."

Brødrene Madsen er stjernerne i udsendelsen, mens de andre medvirkende i udsendelse er frivillige tilknyttet Borgen. Brødrene Madsen vil gerne optages i ridderstanden, men først skal borgfruen, og ridderen, forsøge at sætte lidt skik på Brødrene Madsen.

De mange frivillige har brugt et par dage sammen med Brødrene Madsen, som efter endt prøvelser er blevet slået til riddere af Spøttrup Borg.

Brødrene Madsens tidsrejse om middelalderen kan ses fra onsdag den 4. maj på DR 1 klokken 20:00.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk